Hos Clever arbejder vi for at gøre det let at være elbilist. Til den mission søger vi nu en erfaren projektleder, der kan tage styringen på vores produktudviklingsprojekter og sikre, at vores stærke idéer bliver til virkelighed.
Rollen – og hvorfor den er vigtig
Vi har mange kreative hjerner, men mangler dig, der er ekspert i at skabe fremdrift og holde overblikket. Du bliver den, der:
- Nedbryder komplekse projekter til klare milepæle og driver dem sikkert fremad
- Skaber struktur, prioriterer rigtigt og holder os alle på sporet
- Sikrer at løsninger kommer helt ud til kunderne - til tiden og i rette kvalitet
- Har styr på dokumentation og formår at engagere og informere relevante interessenter løbende
- Har forståelse for økonomi og kan sikre, at projekter leveres inden for aftalte budgetter og med blik for forretningsmæssig værdi
Som Ansvarlig for projektledelse i vores team, bliver du en nøglespiller i at realisere vores ambition om, at levere Danmarks smukkeste og mest værdiskabende ladeoplevelser. Du skal balancere forretningsbehov, kundeindsigter og tekniske løsninger – og få det hele til at spille i praksis.
Du bliver sammen med dine kollegaer i team Strategi, Design og Forretningsudvikling, den der sætter retningen for, hvordan vi sikrer den bedst tænkelige brugeroplevelse, når vores kunder skal lade deres elbiler på vores offentlige netværk.
Du skal være med til at udvikle, optimere og vedligeholde det ekstraordinære og værdiskabende - altid med kunden i centrum.
Hvad fyldes din dag med?
Du vil bruge størstedelen af din tid på:
- Projektledelse og koordinering af større og mindre design- og udviklingsprojekter – fra idé til implementering
- Ejerskab over projektplaner og fremdrift – så løsninger hurtigt kommer ud og skaber værdi
- Stakeholder management – både internt og med eksterne samarbejdspartnere
- Vedligeholdelse og kvalitetssikring af vores designmanual
Hvem bliver dine kollegaer?
Du bliver en del af teamet Strategi, Design og Forretningsudvikling – 10 skarpe og dedikerede kolleger med kompetencer inden for innovation, design, kundeoplevelser, data science og forretningsudvikling. Du vil især have et tæt parløb med de kolleger, der udvikler de fysiske ladeoplevelser – fra idé til færdigt produkt.
Vi sidder til daglig på vores kontor i Støberigade, men du skal forvente også at tage ud og se, hvor vores løsninger skal virke i virkeligheden.
Hos Clever er vi alle medledere – det betyder, at du selv tager ansvar og er med til at sætte retningen. Det giver frihed og indflydelse, men kræver også selvstændighed, handlekraft og evnen til at række ud, når du har brug for sparring.
Du vil stå i spidsen for projekter, der varierer i størrelse og kompleksitet – så det er en fordel, hvis du trives med forandring og kan skabe klarhed, hvor andre ser kaos. Til gengæld får du et stærkt team omkring dig, og adgang til kolleger med høj faglighed, som altid er klar til at hjælpe.
Hvad kommer du med?
- Minimum 5 års erfaring med projektledelse, måske med erfaring fra fysisk produktudvikling
- Dokumenteret evne til at drive projekter sikkert i mål – med styr på økonomi, dokumentation og eksekvering
- Erfaring med at arbejde på tværs af fagligheder og styre samarbejdet med både interne og eksterne partnere
Det er en fordel, hvis du også:
- Arbejder iterativt med udgangspunkt i design thinking og double diamond-modellen
- Erfaren i ClickUp eller lign. værktøjer og vant til at facilitere roadmap-møder
- Certificeret projektleder
- Skarp formidler, der engagerer både kolleger og samarbejdspartnere
Medledelseskompetencer (vi er nemlig organiseret anderledes)
- Du holder dit ego i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok mod fælles mål
- Du tager naturligt ansvar for både dig selv og dine kollegaer, med omsorg og nærvær
- Du er en holdspiller, der ser arbejde som et samarbejde, ikke en konkurrence
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Send gerne din ansøgning afsted allerede i dag – for vi kan godt finde på at lukke opslaget ned før tid, hvis vi møder det rigtige match.
Vi afholder samtaler fra 18. august – indtil da holder vi sommerferie.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på: www.clever.dk/velkommen eller vores Instagramkonto @liveticlever.
Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces kan du læse mere om den her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.
Vi glæder os til at høre fra dig!