Ansvarlig for backend-udvikling

Flere og flere virksomheder vælger Clever, når de skal omstille til elbils-flåde og opsætte ladestandere på deres parkeringsplads. Virksomhedernes behov for at kunne trække data og betjene sig selv er stigende, og vi leder derfor efter en backend-udvikler, der kan være med til at skabe en inspirerende og effektiv selvbetjeningsplatform som bruges af mange af Danmarks største virksomheder. 
 
Rollen  
Du behøver ikke have mange års erfaring, men du skal være en dygtig udvikler, som er kvalitetsbevidst, og som sikrer at vores kode er nem at vedligeholde for ”den næste” som skal se den. 

Du kommer til at indgå i et team, der sætter en ære i at levere en god oplevelse for vores brugere. Vi ser kvaliteten som et fælles ansvar i teamet, og vi har brug for netop at have øje for dén kvalitet i alle aspekter af det vi laver, fra tanke til design og udvikling – og her kommer du ind i billedet.  

Hos os har vi ikke klassiske titler. Vi har profiler. Så når du starter hos os, bliver din profil ”Ansvarlig for backend-udvikling” – for det er netop det, du er. Hos Clever tager vi nemlig alle sammen ansvar i teamet for vores fælles retning – derfor bliver din profil; ansvarlig. Du er ikke bare en titel. Du er et helt menneske, som hos Clever har en vigtig rolle, og det kan du også se meningen i. 

Hvad fyldes din dag med?  

  • Udvikling af systemer med .NET og afviklet i Azure
  • Integrationer mod interne og eksterne systemer via web API’er, events mm. 
  • Udvikling af datapipeline i Python – til aftagning af data fra Databricks
  • Drift af vores systemer: vi har ingen driftsafdeling, så det vi bygger, drifter vi (we build it, we run it)
  • Involvering i det tekniske design af vores løsninger – sparring med resten af teamet om dén løsning, der skaber værdi

Hvem bliver dine kolleger?  
Vi er et ambitiøst og pragmatisk team der nyder at samarbejde på tværs af fagligheder. Vi er begejstrede og kan have nogle ophedede faglige diskussioner, dog altid med stor respekt for hinandens fagligheder. Vi forventer at alle i teamet har lyst til at byde ind og deltage i forretningsmæssige og tekniske diskussioner, og vi søger en kollega, der byder ind med sin mening. 

Teamet består af UX, design, product owner, frontend-udviklere og backend-udviklere/arkitekter. 

Clever har et godt udvikler-fællesskab, hvor der er sparring på tværs af både backend-udviklere, frontend-udviklere, app og web. Både til hverdagsudfordringer, men også de dybere snakke om værktøjer, metoder og standarder. 

Udfordringer og ressourcer  
Clever har rigtig mange store virksomhedskunder, så det er vigtigt at vi leverer en robust selvbetjening, så vi ikke bliver lagt ned af drift.   

Mange funktioner i selvbetjening kræver udvikling dybt i vores data-systemer. Det kan være en udfordring at lave den bedste løsning i ét hug, så sammen skal vi kunne skære leverancerne over i værdiskabende bidder. Det kræver tålmodighed og blik for helheden. 

Hvad kommer du med?  

  • Du elsker at designe softwarearkitektur
  • Du er ikke mindst en dygtig udvikler som elsker at kode, men også at gøre tingene ordentlig uden at springe over hvor gærdet er lavest
  • Du behøver ikke have mange års erfaring, men det er vigtigt at du har masser af gå-på-mod og lyst til at lære af mere erfarne kolleger 
  • Du er god til at samarbejde med andre udviklere og rækker ud, når der er behov for sparring og hjælp

Medledelseskompetencer

  • Du holder dit ego i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok mod fælles mål
  • Du tager naturligt ansvar for både dig selv og dine kollegaer, med omsorg og nærvær
  • Du er en holdspiller, der ser arbejde som et samarbejde, ikke en konkurrence
  • Du er klar til at give noget af dig selv – vi er et team der har stort fokus på at vi alle er mennesker med liv, også udenfor Clever

Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?    
Send gerne din ansøgning afsted allerede i dag – for vi kan godt finde på at lukke opslaget ned før tid, hvis vi møder det rigtige match. Og skriv den gerne med et personligt aftryk, for vi vil nemlig gerne mærke, hvem du faktisk er. 

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på: www.clever.dk/velkommen. Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces kan du læse mere om den her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.  

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Application due
13-11-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position type


Position category
IT

Workplace
København

Contact
Rikke Vinther Olesen