Project Manager

Nøglemedarbejder blandt internationale kunder og kollegaer på fabrikken i Hjørring

Brüel Systemet er kendt og anerkendt for at leverer gennemtænkte og velkonstruerede løsninger af høj kvalitet i rustfri stål. Til håndtering af vores store internationale projekter, søger vi endnu en erfaren Project Manager, til vores projektafdeling der i dag består af 5 projektledere og en Installation Manager. Teamet er præget af forskellig erfaring men fælles om at brænde for produktion/maskinteknologi og kundetilfredshed.

 

Tovholder fra salgsfasen til drift hos kunden

Vi kan tilbyde en spændende og varieret hverdag, hvor du får en vigtig rolle i hele projektforløbet fra planlægning og koordinering af projektet, til anlægget er monteret og idriftsat hos kunden. Dine primære opgaver bliver således:

  • Projektledelse  af et til tre projekter pr. gang med en gennemløbstid på 4 til 12 måneder
  • Koordinere projektaktiviteter internt og eksternt med underleverandører og med kunden
  • I tæt sparring med dine kollegaer og eksterne leverandører sikre, at kravsspecifikationer, kvalitet, økonomi samt deadlines i projektet overholdes og dokumenteres
  • Tæt samarbejde med produktion såvel i produktionsfasen som ved anlægstest og FAT
  • Udarbejde tekniske krav og designspecifikationer
  • Opfølgning på installationsforløb i tæt samarbejde med vores montører og installationsafdeling
  • Tæt og kontinuerlig kontakt med kunden også ifm. endelig aflevering og SAT

 

Nysgerrig og engageret ildsjæl

Vi vægter, at du har en positiv og imødekommende personlighed – og er holdspiller af natur, og er kendt for dine gode samarbejdsevner, såvel med dine kollegaer som med kunden.

Din baggrund er forventelig en uddannelse som ingeniør, diplomingeniør, maskinmester eller lignende. Vi ønsker, at du har kombineret din uddannelse med flere års erfaring som projektleder gerne i maskinbyggerbranchen med produktion af kundetilpassede turnkey projekter af rustfrit procesudstyr. Det er ligeledes afgørende, at du er stærk i digitale projektstyringsværktøjer, og du behersker engelsk i skrift og tale.

 

Hvorfor denne ledige plads i stærkt team?

Vi tilbyder en spændende rolle i en alsidig hverdag præget af godt tempo og stort engagement. For den rette person er der desuden store muligheder for at sætte sit aftryk på udviklingen på området, i en privatejet virksomhed med

  • Tæt samarbejde med seriøse internationale kunder
  • Uformel ledelse der er inddragende ifm. strategiske udviklingsområder
  • Stor fokus på trivsel og personlig som faglig udvikling
  • Fleksibilitet og fokus på work life balance

 

Ansøgningsfrist 

Vi søger en kvalificeret kandidat til at starte så hurtigt som muligt. Derfor gennemgår vi også ansøgninger kontinuerligt og afslutter rekrutterings-processen, når vi har fundet det rette match.

 

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning!

Apply for position

Application due
25-03-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Category


Position type



Contact
Claus Nielsen 
Head of Projects
+45 31 35 97 58
 
 
 
Brüel Systems A/S er blandt Europas førende producenter af miljøvenlige, fuldautomatiske anlæg til håndtering, vask og tørring af genbrugsemballage til levnedsmiddelindustrien, fortrinsvis til eksport i Europa og Nordamerika. Vi blev etableret i 1843, og er stolte af at have opbygget og fastholdt en 100% nordjysk ejet markedsledende virksomhed. Vi beskæftiger ca. 110 medarbejdere på virksomheden i Hjørring – ca. 50% dygtige smede i produktionen og montagen ca. 50% ambitiøse teknikere der håndterer salg, udvikling, konstruktion og leverance af vores kundetilpassede løsninger.