Salgsassistent (fuldtid) til Kød & Pålæg

Er du til sylte, salami og sortfodsskinke? Og vil du være med til at udvikle området Kød og Pålæg?

Du bliver en del af et team på fire salgsassistenter og en afdelingschef, og du får ansvaret for området pålæg. Det spænder fra skriveskåret pålæg over sovser og dressinger til italienske og spanske specialiteter, og du får indflydelse på sortiment og valg af leverandører.

Det er dig, der står for varernes eksponering, udstillinger og demoer, ligesom du klarer den daglige varebestilling, -modtagelse og -opfyldning.

Det er også dig, der servicerer kunderne, når de kommer ind i afdeling. Du lytter til kundernes ønsker og deler gerne ud af din faglige viden, så kunderne går inspireret ud igen.

Dine kollegaer er slagtere, så du får rig mulighed for sparring og faglig udvikling i dagligdagen.

 

Vi tilbyder

  • Gode arbejdstider, vores åbningstider er kl. 6-17 på hverdage og kl. 8-14 i weekenden
  • Selvstændigt ansvar med plads til at påvirke sortiment og eksponering
  • Løbende faglig og personlig udvikling, vi besøger leverandører og messer og kommer på kurser i salg og varekendskab
  • Grundig oplæring og dygtige kollegaer
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår

 

Om dig

Vi forventer, at du

  • er uddannet inden for handel eller detail
  • har erfaring inden for kød og pålæg
  • kan arbejde hver fjerde weekend
  • vil gå langt for altid at yde vores kunder den bedste service
  • er frisk på at tage fat, for vi håndterer mange varer hver dag


Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi behandler ansøgningerne løbende.


inco Cash & Carry er en fødevaregrossist. Vi sælger blandt andet friske fisk, frugt & grønt, drikke- og kolonialvarer, isenkram og emballage. Kort sagt de varer, som vores kunder skal bruge i deres daglige drift. Vores kunder tæller restauranter, slagtere, cafeer og take away steder, og de elsker at arbejde med mad. Det gør vi også. Vi ønsker at yde god, gammeldags service over for alle vores kunder – også selv om både de og vi til tider har travlt.

Application due
13-07-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Position category


Position type
Salgsassistent (i butik)

Workplace
Glostrup

Contact
Annie Vetter
Afdelingschef - Kød & Pålæg
25586862
Follow us