Vesterø Havn, Læsø
Vi søger en erfaren og inspirerende Chefkok, der har evnen til at skabe et effektivt, nytænkende og imødekommende køkken, der kan levere på et kontinuerligt højt gastronomisk niveau.
Om os:
Havnebakken Badehotel ligger mindre end 50 meter fra Kattegat, i en mere end 100 år gammel bygning i smukke omgivelser, helt ud til Vesterøs charmerende havnefront og med øens flotteste udsigt. Få minutters gang fra færgen og til den fineste badestrand. 15 lyse og hyggelige værelser med eget bad og toilet. Her falder pulsen for vores gæster, som bliver mødt med smil og høj service. Vi er i en spændende udviklingsproces, og du bliver ansat fordi du kan skabe fantastiske gastronomiske oplevelser, som er en stor del af den samlede oplevelse af at bo på Havnebakken.
Om stillingen:
Vi søger en ny Chefkok med ansvar for den daglige drift af køkkenet, herunder afvikling af service. Du vil, i samarbejde med vores direktør, optimere og videreudvikle Havnebakken, med fokus på køkkenområdet. I højsæsonen er staben i køkkenet også bestående af en assisterende kok og en opvasker. I lavsæson drosles der ned, og fokus er rettet mod diverse arrangementer, samt afvikling af velfortjent afspadsering og ferie
Dine ansvarsområder:
Du går forrest i den daglige drift og sikrer en effektiv arbejdsfordeling
Planlægger og udvikler menuer i samarbejde med vores direktør
Udvikler og implementerer procedurer for at optimere køkkenets drift.
Administrerer og overholder køkkenets budget
Dialog med vores leverandører og sikre de bedste aftaler
Udvikling og kvalitetssikring af al produktion
Sikrer en god, positiv og åben dialog samt kommunikation med den samlede stab
Du er en forandringsagent for en inspirerende og forandringsvillig kultur
Skaber et effektivt og imødekommende køkken, der har fokus på samarbejde og et konsistent højt leveringniveau.
Dine kvalifikationer:
Erfaring fra lignende stilling vil være en fordel. Vigtigst er dog engagement og faglighed.
Kombination af en operationel og langsigtet tilgang til hverdagen
Erfaring med, og færdigheder i køkkenadministration og de kulinariske aspekter af køkkendrift
Evnen til at håndtere flere opgaver og samtidig at prioritere dem
Dine menneskelige egenskaber:
Ordentlig og pålidelig
Åben og ærlig
Professionel og proaktiv
Struktureret og løsningsorienteret
Forandringsvillig og kulturskabende
Empatisk og autentisk
Rolig og afbalanceret
Du har succes i jobbet, når du…
Gennemfører succesfulde afviklinger af service sammen med motiverede og stolte kollegaer. Når du i samarbejde med den øvrige stab tænker i nye løsninger og nye måder at gøre tingene på, der bidrager positivt til Havnebakkens renommé. Vi tror på, at sammenhængen mellem høj kvalitet og glade medarbejdere skaber glade gæster.
Vi tilbyder:
Et alsidigt job på en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge hverdagen gennem din måde at være på. En stilling med ordnede forhold, der følger overenskomsten for området. For den rette, også med mulighed for overskudsdeling.
Et arbejde, hvor arbejdstiden afvikles mhp. at kunne afvikle frokoster og middage. Du må påregne en større arbejdsbyrde i højsæson, mod at kunne afspadsere i perioder med lavere aktivitet.
En energisk arbejdsplads, med et godt sammenhold, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde hver dag, og hvor ordentlighed og engagement er nøgleord.
Ansøgning og ansættelsesstart:
Vi ønsker snarlig tiltrædelse, og indkalder løbende til samtaler. Vi lukker for ansøgningen, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på Danmark@nordjobb.org
Vi glæder os til at høre fra dig!
Havnebakken Læsø