Arbejd på fiskefabrik i lille grønlandsk bygd i 3 mdr.
 

Vi søger 2 nordjobbere til fiskefabrik på en lille ø i Grønland!

Har du lyst til at kombinere arbejde med spektakulær natur med isbjerge, hvaler og øde vildmark med majestætiske bjerge? Vi søger nordjobbere, der kan arbejde på en lille fiskefabrik på øen Saattut. Vi søger dig, som er klar til at arbejde lange dage og forskellige arbejdstider. Du skal være selvstændig og ikke have noget imod fysisk hårdt arbejde. Det er vigtigt at forstå, at det er meget isoleret, og der er meget begrænsede muligheder for service, samt at adgang til wifi og sundhedspleje kan være begrænset. Du skal også være forberedt på, at både klimaet og naturen kan være udfordrende.

Arbejdsopgaver: Rense fisk, sortere fisk, pakke fisk.

Arbejdstider: Varierende arbejdstider. Min. 40 timer/uge. Mulighed for en del overarbejde.

Løn: 127,02 DKK i timen (ca. 185,87 SEK/ 17 EUR) + feriepenge og OB/overtid i henhold til overenskomst. Skatten i Grønland er 42-45%, men du får ca. 5.000 DKK af lønnen skattefrit.

Bolig: Boligen sørger arbejdsgiver for og huslejen er meget billig.

Arbejdsperiode: 1. juni - 1. september 2026

Krav: Du skal kunne arbejde hele den aftalte periode. Du skal ikke have noget imod fysisk hårdt arbejde. Du skal ikke have problemer med at bo i en mere isoleret by. 

Transport: Vær opmærksom på, at rejsen dertil koster en del, ca. 7.000 DKK fra København (man flyver til Uummannaq og arbejdsgiver sejler dig til Saattut derfra - Læs mere på www.airgreenland.com).

Rejsen hjem betales af arbejdsgiveren, hvis du arbejder den aftalte periode.

Øvrigt: Udvælgelse sker løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning

Application due
2026-04-30

Start date
2026-06-01

Work period
1. juni - 1. september 2026

Position category


Position type
Fabrik/Lager

Workplace


Tags
Søg med en ven, Engelsk

Workplace
Saattut

Contact
Sara Jacobsen
Projektleder
+45 30205856
Camilla Ingebrigtsen
Projektassistent
+45 50 26 51 90