T. Hansen Gruppen A/S
Er du Sherlock Holmes inden for indkøb og produktsourcing?

For T. Hansen Gruppen A/S søger ReQT Consulting to nye indkøbere til hovedkontoret i Middelfart

Brænder du for udvikling af produktområder og forhandling med leverandører i hele verden? Som indkøber hos thansen bliver du en del af en velfungerende og initiativrig afdeling, hvor der er plads til udfoldelse og selvstændighed.

Du tilbydes en spændende stilling med fokus på hele værdikæden inden for indkøb. Du vil få ansvaret for at udvikle nye produktgrupper samt sikre konkurrencedygtige priser og optimale leverandøraftaler for dine egne produktkategorier, som løbende skal opbygges og implementeres i thansens store produktsortiment med mere end 150.000 varenumre.

 

Om virksomheden

T. Hansen Gruppen A/S er grundlagt i 1991 af Bent Jensen og består i dag af et bredt produktsortiment til B2C via butikker og webshop samt AD Danmark som gruppens professionelle leverandør.

I hele thansen-koncernen er der i dag mere end 1.800 medarbejdere, hvoraf cirka 1.400 arbejder ude i butikkerne. En tydelig fællesnævner i hele koncernen er, uanset om det er på det private eller professionelle marked, at der arbejdes efter kundeprogrammet ”ATK – Altid Tilfredse Kunder”. Med programmet er den klare målsætning altid at have kunden i centrum.

 

Om jobbet

I denne stilling vil du få ansvaret for udviklingen af nye nonfoodprodukter og på sigt få ansvaret for en eller flere af thansens hovedproduktkategorier. Opgaverne spænder bredt inden for indkøb, og du vil spille en central rolle i den daglige indkøbsproces. Derudover vil du dagligt være i kontakt med leverandører både via mail og telefon. Du vil arbejde tæt sammen med leverandører primært i Fjernøsten og Asien, og har du kendskab til dette i forvejen, er det et plus, men ikke et krav.

Du skal være glad for struktur, planlægning og kunne jonglere med flere opgaver på samme tid og være passioneret omkring dit job. Du bliver en del af et engageret og fagligt dygtigt indkøbsteam, og du får reference til lederen for teamet. Teamet har et godt fællesskab, et samarbejdende miljø og en uformel omgangstone med gode sociale traditioner.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • At identificere nye produktområder og kategorier
  • At initiere samarbejde med nye leverandører
  • At stå i spidsen for prisforhandlinger og opfølgning
  • At udvikle eksisterende leverandører og bredere leverandøraftaler
  • At håndtere og opfølge reklamationer/fejl
  • At varetage ad hoc-opgaver omkring produkter i tæt samarbejde med f.eks. distriktschefer

 

Om dig

Du har sans for godt købmandskab og trives med at træffe beslutninger. Du arbejder med stort overblik samt energi og brænder for at levere kvalitet i dit arbejde. Du er selvkørende og kan lide at arbejde selvstændigt og med et stort ansvar for egne opgaver. Du nyder at være en del af et større team og en større virksomhed, og du kendetegnes i øvrigt som en positiv og ambitiøs kollega, der er dygtig på sit felt og er en stærk og loyal holdspiller.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har en relevant uddannelse og/eller relevant erfaring med indkøb
  • Har en stor forretningsforståelse og svært ved at holde din indre købmand tilbage
  • Arbejder systematisk og struktureret med dine opgaver og processer  
  • Har fokus på datakvalitet og analytisk tilgang til opgaveløsning
  • Er nysgerrig på nye produktområder og kategorier og ikke bange for at udfordre det eksisterende
  • Har en faglig stolthed og altid med fokus på bedste kvalitet til bedste pris
  • Kommunikerer tydeligt og præcist på engelsk i skrift og tale

Som person er du afbalanceret og let at omgås. Du er omgængelig og nysgerrig med gode relationelle og kommunikative kompetencer. Du har en ydmyg tilgang og fanger hurtigt jargonen i nye fællesskaber. Du er proaktiv og har et stærkt overblik med en naturlig sans for detaljer.

Om du er nyuddannet eller kommer med erfaring, er ikke afgørende, så længe opgaverne, produkterne og miljøet taler til dig.

 

thansen tilbyder

Masser af spændende udfordringer, selvstændige produktkategorier og mulighed for at påvirke nye produktområder i fremtiden. Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et stærkt samarbejdende miljø med godt humør. En stilling på en arbejdsplads med højt til loftet og hurtige beslutningsprocesser, hvor du i høj grad vil få indflydelse i et levende og spændende arbejdsmiljø med en god blanding af opgaver.

Løn forhandles personligt ud fra kompetencer og erfaringer. Ud over dette tilbydes du en kontrakt med fritvalgskonto, fast pensionsordning, sundhedsforsikring samt IT og mobiltelefon.

                         

Ansøgningsfrist                       

D. 18.08.2024.

 

Samtaleprocessen

Uge 34-36.

 

Tiltrædelse                               

Hurtigst muligt.

 

Søg jobbet

Du kan søge jobbet ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Søg stillingen".

Ønsker du yderligere informationer vedrørende jobbet som indkøber, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 26184844 eller på mail hah@reqt.dk.

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.

 

 

 

Application due
18-08-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Workplace
Stengårdsvej 1, 5500 Middelfart

Contact
 
 
 
 


Follow us