Erfaren IT-projektleder til SDK FREJA

Er du en passioneret projektleder, der ser projektledelse som en strategisk disciplin? Brænder du for at lede IT-projekter, skabe struktur i en omskiftelig hverdag og drive forandringer, der gør en forskel? Har du solid erfaring med projektstyring, governance og best practices inden for IT-projektledelse i en international organisation med mange interessenter?  Så er stillingen som IT-projektleder måske noget for dig! 

Om SDK FREJA
SDK FREJA Gruppen faciliterer samtlige aktiviteter indenfor logistik, shipping, chartering og services til cruiseindustrien i Nordeuropa. Vi er på en meget spændende vækstrejse og har brug for en erfaren IT-projektleder, som ser projektledelse som en disciplin og trives med en hands-on tilgang i et fleksibelt og hurtigt arbejdsmiljø. IT-afdelingen fungerer som en gruppefunktion og servicerer dagligt 1.500 medarbejdere på tværs af 7 lande. Som vores nye projektleder bliver du en del af vores projektteam, der i dag består af projektledere og –konsulenter, der alle er kendetegnet ved et højt fagligt niveau og stærk integritet i deres arbejde. Vi er passionerede og sikrer værdiskabelsen for forretningen gennem tæt sparring og udviklende dialog. Hverdagen er omskiftelig, og det giver os energi, for gennem godt humør og en fælles passion for det vi laver, så skaber vi stærke resultater. Som en del af vores team har vi fokus på værdiskabelse og prioriterer kvalitet over kvantitet. Vi arbejder selvledende, og vi tror på bedre frem for mere og vægter samarbejde på tværs af organisationen.

Fællesskab betyder meget for os, og vi arrangerer løbende sociale aktiviteter, hvor vi samles om alt fra spil til gode middage – fordi vi ved, at stærke relationer skaber endnu bedre resultater. Vi vinder som et hold.

Du bliver placeret på vores kontor i enten Stilling (Ørstedsvej 11, Stilling, 8660 Skanderborg) eller Taastrup (Litauen Allé 6, 2630 Taastrup), og der skal forventes ca. 50 rejsedage pr. år (primært i Danmark).

Struktureret og relationsstærk IT-projektleder med drive
Som IT-projektleder hos SDK FREJA får du en central rolle i at drive komplekse IT-projekter som M&A IT-onboarding, implementering af tidsregistreringssystem eller digitaliserings- og automatiseringsprojekter fra idé til implementering. Du sikrer, at projekterne leveres til tiden, inden for budgettet og med høj kvalitet – alt sammen i tæt samarbejde med interessenter på tværs af organisationen. I en dynamisk og teknisk kompleks hverdag navigerer du sikkert mellem forretningsbehov og teknologiske løsninger.

Vi søger dig, der gennem din samarbejdsevne og din strukturerede og resultatorienterede tilgang mestrer både agile og traditionelle projektmetoder. Du bliver en del af udviklingen af vores PMO og får ansvar for at implementere best practices og optimere projektstyring som en strategisk disciplin i SDK FREJA.

Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte implementering af forretningskritiske IT-systemer samt digitaliseringsprojekter, der understøtter vores vækstrejse. 

Vi leder efter dig, der trives med at understøtte forretningen, har en proaktiv tilgang og evner at skabe struktur i en omskiftelig hverdag – og som ikke er bange for at sige tingene, som de er.

Dine ansvarsområder:

  • Drive IT-projekter fra initiering til implementering
  • Sikre effektiv projektplanlægning og risikostyring
  • Sikre stakeholder management
  • Planlægge og forberede, så projekter altid er et skridt foran
  • Bidrage til udviklingen og implementeringen af PMO best practices

Dine kvalifikationer

  • Flere års erfaring som IT-projektleder. Vi lægger vægt på din evne til at lede projekter og skabe værdi - ikke blot hvor mange års erfaring du har
  • Stærk forståelse for projektstyring, governance og risikostyring
  • Erfaring med PRINCE2, PMI eller lignende projektmetoder
  • Du er en dygtig kommunikator og evner at drive forandringer
  • Erfaring med budgetstyring og leverandørhåndtering er en fordel
  • Erfaring med udvikling og implementering af PMO best practices er en fordel
  • Du taler dansk og engelsk, da vi arbejder på tværs af landegrænser

Vi tilbyder

  • En alsidig rolle med mulighed for at præge udviklingen af vores fremtidige PMO struktur
  • Et inkluderende, dynamisk og engageret arbejdsmiljø med dygtige kolleger
  • Stor frihed til at planlægge og drive dine projekter, under hensyntagen til fastsatte deadlines

Bliv en del af SDK FREJA
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, men venter også gerne på den rette kandidat. Så hvis du ser dig selv trives med ovennævnte opgaver, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Husk, at ovenstående beskrivelse af stillingen er de ideelle krav til en kandidat, men vi går ind for inklusion og mangfoldighed, hvorfor vi opfordrer dig til at søge, selv om du ikke opfylder alle krav. Vi inviterer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, oprindelsesland eller etnicitet. 

Vi vil gennemgå ansøgninger og CV'er løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Skulle du have spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Head of IT Business Solutions, Betina Bøgeskov på tlf.nr +45 5234 5023.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Bliv en del af SDK FREJA Gruppen
Med rødder i det maritime Danmark kan vores historie dateres tilbage til 1876 til en lille lokal skibsmæglervirksomhed i Fredericia, der med tiden udviklede sig til at blive en væsentlig spiller inden for shipping og logistik.
SDK FREJA Gruppen er en del af den familieejede koncern, United Shipping & Trading Company (USTC). USTC er repræsenteret i mere end 40 lande via koncernens aktiviteter inden for olie & energi, shipping & logistik, rederi, risk management og IT.
USTC blev grundlagt i Fredericia i 1876. I dag består den familieejede koncern af velkendte virksomheder som Bunker Holding, SDK FREJA, Uni-Tankers, Selected Car Group og Unit IT og har på verdensplan 130 kontorer og mere end 4.000 medarbejdere.

Application due


Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Projektledelse
IT

Workplace


Contact
Betina Bøgeskov 
Head of IT Business Solutions
5234 5023