HR Business Partner med fagansvar for rekruttering og employer branding

Drømmer du om at være drivkraft for forandring og værdiskabelse gennem mennesker i en levende organisation, hvor kulturen er visionær og fremtiden grøn? Så er stillingen som HR Business Partner hos OK sikkert noget for dig.

OK er i transformation og arbejder målrettet på udvikling og implementering af grønne energiløsninger. OK vil hjælpe danskerne med at træffe grønne valg ved at tilbyde attraktive og tilgængelige løsninger. OK er allerede godt på vej og blev i 2023 kåret som selskabet med de mest tilfredse el-kunder.

Forestil dig, at du om nogle år kan sige, at du som HR Business Partner i OK har været med til at understøtte lederne i OK i transformationen til Danmarks førende grønne energiselskab.
 

Velkommen til dit nye team

Du bliver en del af et engageret og dynamisk HR-team på 14, herunder to HR Business Partnere, og du vil opleve et team, som er der for hinanden og ønsker at skabe værdi i et stærkt fællesskab.

Du får en bred kontaktflade til ledere og medarbejdere på tværs af OK og indgår i HR-lederteamet med reference til HR-direktøren.  
 

Rollen: Sparringspartner, fagansvarlig og kulturbærer

Du bliver HR Business Partner for forretningsområderne Energiteknik og Supply Chain. Du bliver ledernes sparringspartner i alle HR-discipliner, og får en tæt tilknytning til ledergrupperne i forretningsområderne.

Dertil vil du have et tværgående fokus på udvikling af værdiskabende rekrutteringsprocesser og målrettet employer branding, der øger fokus på OK som den gode virksomhed og attraktive arbejdsplads.

Dine primære ansvarsområder vil omfatte at:

  • være HR-ansvarlig i egne forretningsområder
  • facilitere organisationsændringer
  • agere sparringspartner for ledergrupper i forretningsområderne
  • håndtere personalesager
  • deltage i lederrekrutteringer
  • drive HR-årshjul aktiviteter i egne områder og på tværs af OK

 

Udover din rolle som HR Business Partner bliver du fagansvarlig for:

  • employer branding
  • rekrutteringsproces og profilværktøjer
  • lokalaftaler/overenskomst

 

Om dig: Tillidsvækkende og praksisnær

Vi leder efter en HR Business Partner, som kan rådgive på rette niveau og drive den rette forandring – og dermed sikre praksisnær og stærk HR Business Partnering i en virksomhed i transformation.

Vi søger en profil, der:

  • skaber og opretholder tillid blandt både medarbejdere og ledelse
  • trives i en dynamisk og omskiftelig kontekst og handler situationsbestemt og proaktivt ved at identificere og adressere potentielle HR-udfordringer og muligheder
  • demonstrerer værdien af HR i forretningsmæssig sparring og eksekvering
  • er teamplayer med drive og energi 
  • har solid erfaring fra rekrutteringsprocesser og employer branding samt erfaring med lokalaftaler/overenskomst
  • har en relevant baggrund, f.eks. en kandidatgrad relateret til HR

 

Geografisk vil din arbejdsplads være placeret på hovedkontoret i Viby J, men du kan forvente 3-4 dage om måneden på andre lokationer i Jylland og på Sjælland.
 

Hvad får du i stillingen?

Du bliver en del af en spændende og udviklingsorienteret virksomhed med et stærkt brand og tydelige værdier som holdånd, handlekraft, ansvarlighed, mod og tillid. Du får hjælpsomme og engagerede kollegaer i en virksomhed, hvor den samarbejdende virksomhedskultur er prioriteret højt. 

At arbejde hos OK indebærer bl.a.:

  • personlig og faglig udvikling, blandt andet i forbindelse med de muligheder, som transformationen skaber
  • et stærkt fællesskab, hvor alle bidrager til en stærk holdånd
  • en fleksibel hverdag med god mulighed for at tilrettelægge din egen tid
  • sociale arrangementer samt kantine-, sundheds- og pensionsordning
  • en lønpakke efter kvalifikationer

 

Vil du være en del af OK?

Hvis du er passioneret omkring at drive forandring og ønsker at gøre dette i tæt samarbejde med ledelsen i OK, hører vi meget gerne fra dig. OK samarbejder med GML-HR om stillingen, og du er velkommen til at kontakte Head of People & Business Development Susanne Reinert på 2115 8781 eller Partner Hanne Puggaard på 4035 6931 for at høre mere.

Enhver henvendelse behandles fortroligt. Send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Der afholdes løbende samtaler og ansættes, når rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Mere end OK

OK er blandt Danmarks største energiselskaber og har i mere end hundrede år leveret energi til danske forbrugere og virksomheder. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.

OK er i fuld gang med at omstille forretningen, og ambitionen er klar. OK vil gøre grønne løsninger tilgængelige for alle. Til gavn for alle. Den opgave løser 1200 dygtige kolleger, langt de fleste fra vores hovedkontor i Viby ved Aarhus.

OK er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.





Arbejdssted:
OK

Kontaktpersoner:
Susanne Reinert 
Head of Business & People Development
+45 21158781
Hanne Puggaard 
Partner
+45 40356931