Manager

Tænk nu, hvis du hver dag skulle være en del af et kompetent team i jagten på den bedst tænkelige kundeoplevelse – tilmed for en moderne konsulentvirksomhed, der varetager hele økonomifunktionen for deres kunder?

Denne mulighed venter dig hos ECIT Account, hvor du skal arbejde i spændingsfeltet mellem kundeansvar, kvalitetssikring og økonomistyring.
 

Velkommen til dit nye team

ECIT Account ligger i Vejle og er i dag over 45 kolleger, der varetager hele økonomifunktionen for mange spændende virksomheder, heraf langt de fleste inden for restaurationsbranchen. 

ECIT bruger moderne teknologi til håndtering af bilag, herunder flere forskellige ERP-systemer til at håndtere kundernes økonomistyring. Teamet integrerer sig, så vidt muligt, som en del af kundernes virksomhed, så man aldrig bliver ’fremmede’ konsulenter, men derimod proaktive sparringspartnere med dybt branchekendskab.
 

Din nye hverdag

Du får en selvstændig stilling med en dynamisk hverdag og forskelligartede opgaver for egne kunder, hvor du får ansvaret for at drive udviklingen, ligesom du på sigt vil varetage ledelsen af et team. I hjælper kunderne med hele eller dele af deres økonomifunktion. Det forventes, at du er nysgerrig på nye teknologier og har lysten til at tage ansvaret for udvalgte forretningsområder og blive ECIT’s interne ekspert.

Du deltager selv i den daglige drift og har en hands-on tilgang til hverdagen, derfor skal du også have lyst til selv at gå til opgaverne i samarbejde med dine kollegaer. 

Hos ECIT Account er der fleksible arbejdstider, som giver plads til familieliv og fritidsinteresser. Der er ingen time/sagsstyring, hvilket gør, at der er tid til at give kunden den bedste service og tilrettelægge din arbejdsdag, således det giver bedst mening for alle.

Dine nøgleopgaver bliver følgende:

  • Månedsluk og kontakte til relevante eksterne samarbejdspartnere
  • Coaching og support af dit team
  • Dialog og møder med kunderne
  • Månedlig rapportering – heraf analyser af relevante nøgletal
  • Opgaver forbundet med hele kundernes økonomifunktion, herunder overblik og styring af; betalinger, opfølgning på debitorer, bankafstemning, indberetning af moms osv.


Kort sagt: Denne stilling passer dig perfekt, hvis du elsker en varieret hverdag med opgaver indenfor økonomi, ledelse af dygtige økonomikonsulenter og direkte kundekontakt.  
 

Teamet mangler disse kompetencer

Vi søger en hands-on profil, der trives med at sikre høj grad af kvalitet i kundeopgaverne. Din teoretiske baggrund er ikke afgørende, men en HD-R eller kandidatgrad indenfor økonomi er en fordel. 

Som person er du driftsorienteret – du ser dig selv som praktiker frem for teoretiker. Du mestrer de regnskabstekniske discipliner og nyder at være tovholder på nye projekter. 

Hvis du er klar til at indgå i et stærkt team, hvor din ansvarlighed og gode energi skinner igennem, passer du perfekt til denne stilling. 

Du:

  • Har bred erfaring – min. 5-7 år – med økonomiopgaver. Gerne fra konsulentbranchen
  • Har ledelseserfaring eller har lysten til at udvikle dig i den retning
  • Mestrer dansk og engelsk i skrift og tale
  • Føler dig hjemme i relevante ERP-systemer (Uniconta, Business Central og E-conomic)

 

Det får du hos ECIT Account

Du kan forvente et godt og udviklende fagligt miljø med både yngre og mere erfarne kollegaer, hvor det gode arbejdsmiljø og tryghed på arbejdspladsen vægtes højt. 

Du får:

  • mulighed for at påvirke kundernes drift og være en aktiv sparringspartner for virksomhedens kunder
  • mulighed for at arbejde med sjove/spændende kunder, hvor du er med til at gøre en forskel for den enkelte
  • meget selvstændige og fleksible arbejdsvilkår
  • afvekslende arbejdsopgaver, herunder alle aspekter af økonomifunktionen
  • en konkurrencedygtig lønpakke med tiltrædelse efter aftale


Arbejdsstedet er på kontoret i Vejle med mulighed for hjemmearbejde.


Vil du være en del af ECIT Account?

ECIT samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent hos GML-HR Janne Nissen på telefon 2494 8800 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. 

Ser du denne stilling som et naturligt næste skridt i din karriere? Så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.





Arbejdssted:
Friis Hansens Vej 5, 7100 Vejle

Kontaktpersoner:
Janne Nissen 
Seniorkonsulent
+45 24948800