E-commerce Manager

Forestil dig en webshop, hvor salget overstiger, hvad den tekniske løsning kan bære. Forestil dig samtidig, at du via dine E-commerce kompetencer bliver personen, der bringer Bolighuset Werenbergs webshop til næste niveau - ret hurtigt.

Kribler det allerede i dine fingre for at blive den, der løser denne udfordring? Så er du sikkert Bolighuset Werenbergs nye E-commerce Manager.

Stillingen er nyoprettet, men allerede nu ligger ca. halvdelen af virksomhedens salg via den nuværende webshop. Den tekniske løsning har ikke kunnet følge med den voldsomme salgsudvikling, og derfor er der i dag alt for mange manuelle processer.  Der er et kæmpe yderligere salgspotentiale igennem at udvikle platformen og digitalisere og effektivisere alle E-commerce processerne.

Jobbet

Du får det overordnede ansvar for udvikling og drift af werenberg.dk. Du får ledelsesansvar for web-afdelingens 10 medarbejdere, hvis primære opgaver er den daglige drift af webshoppen, som p.t. rummer ca. 30.000 varenumre.

Samtidig bliver din første opgave at analysere det nuværende setup og komme med en plan for effektivisering af processer, digitalisering af arbejdsgange samt udvikling af den nuværende platform, herunder evt. tilkøb og implementering af nye tekniske løsninger.

Herudover vil dine arbejdsopgaver i den første tid være:

  • Ansvarlig for drift af nuværende webshop, herunder lagerstyring
  • Ansvarlig for salgsbudget og omkostningsbudget inden for givne rammer
  • Ledelse af web-afdelingens 10 medarbejdere
  • Sikre lønsom E-commerce drift, herunder maksimal udbytte af online markedsføring
  • Optimering af processer og digitalisering af manuelle arbejdsgange
  • Udvikling og implementering af online marketing- og kampagne strategi
  • Udvikling af nye løsninger til at understøtte fortsat vækst i online omsætningen

 

Du får domicil i Brenderup på Vestfyn, så du skal bo i passende køreafstand fra Brenderup.

 

Teamet har brug for disse kompetencer

Vi søger en digital ildsjæl med en stærk forretningsforståelse, som kan og er drevet af at løfte den digitale omsætning lønsomt. Igennem din erfaring med drift af andre BtC webshops ved du, hvordan god webshop drift ser ud. Igennem udvikling og  digitalisering af de nuværende manuelle processer er du i stand til at løfte Bolighuset Werenbergs digitale forretning til næste niveau.

Samtidig er du en dygtig leder, der formår at motivere dine medarbejdere, også når digitalisering af arbejdsgange fører forandringer med sig.

 

Det kan du forvente

Bolighuset Werenberg står midt i en rivende udvikling på web-salget, og det kræver nye måder at tænke på. Du bliver en væsentlig del af denne udvikling, og du vil have stor indflydelse på dit eget ansvarsområde.

Du får rig mulighed for at bidrage med nye initiativer og tiltag, der sikrer at Bolighuset Werenberg fortsat vil være Danmarks største selvstændige multichannel bolighus med den bedste service, uanset hvilken salgskanal kunden har benyttet.

 

Vil du være en del af Bolighuset Werenberg?

Bolighuset Werenberg samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" knappen.

Bolighuset Werenberg er stiftet i 1964 af Vivi og Flemming Werenberg. Virksomheden startede som en mindre forretning på 120 kvadratmeter i Brenderup på Vestfyn. I dag 30 år senere er virksomheden ejet af næste generation Werenberg og butikken har vokset sig til Danmarks største selvstændige bolighus med en butik på 11.000 kvadratmeter og en stor webshop. Kunder fra hele Danmark og sågar kunder fra udlandet valfarter til butikken i Brenderup for at lade sig inspirere af de mere end 100 udstillede stuemiljøer og for at få professionel rådgivning af butikkens faguddannede møbelspecialister. Udover salg til private har Bolighuset Werenberg også en erhvervsafdeling med salg af møbler til kontormiljøer og mødefaciliteter samt kantiner. Der er ca. 50 medarbejdere ansat i Bolighuset Werenberg. Læs mere på www.werenberg.dk





Arbejdssted:
Kirkevej 15, 5464 Brenderup

Kontaktpersoner:
Hanne Puggaard 
Partner
+45 40356931