Herberget på Hillerødgade
Teamleder til herberg i Hillerødgade

Er du klar til at gå foran i arbejdet med udvikling af et levende hus? Så læs videre her.

Vi søger en teamleder til vores lederteam. Du skal sætte retning, være med til at skabe gode strukturer og understøtte driften af et lederteam på 8 kontaktpersoner. Du får faglig ledelse og personaleansvar - og hvis du kan bedrive god ledelse og arbejde ud fra værdierne omsorg, nærvær og respekt, så er det måske dig vi står og mangler.

Kort om os

Vores kerneopgave er at hjælpe mennesker ud af hjemløshed! Hjemløseområdet er under stærk udvikling, og du skal kunne lede i en foranderlig virkelighed. Du skal bidrage til udviklingen af husets sociale arbejde i tråd med eksterne krav og reformer, og samtidig skal du styrke husets værdier og traditioner i arbejdet med særligt udsatte.

Herberget består af i alt 77 pladser, hvoraf 66 pladser udgør herberget for beboere over 30 år - det er her teamlederrollen er forankret. Målgruppen er kendetegnet ved et stort forbrug af rusmidler og psykisk sygdom, samt andre udfordringer. Teamet vil fra starten af beboernes ophold både have fokus på ADL-aktiviteter, samt deltagelse i fællesskab og andre aktiviteter. Samtidig vil der være fokus på opgaver som støtte til at få et forsørgelsesgrundlag, bankkonto m.m.

Om jobbet

Som teamleder skal du kunne se ting i helikopterperspektiv, også når bølgerne går højt. Hverdagen præges af akuthed, og du forventes at understøtte medarbejdernes opgaveløsning samt navigere i krydsfeltet mellem beboerne, medarbejderne og samfundets hjælpesystemer. Du skal kunne skabe følgeskab og motivere medarbejderne til at skabe fremdrift i sagerne. Der kan i stillingen være indlagt tid til at understøtte teamet i det direkte beboerrettede arbejde, såfremt der er brug for det - dog uden kontaktpersonsansvar. Til dagligt arbejder du tæt sammen med en teamlederkollega for at sikre en ensartethed af flere teams.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • At planlægge og facilitere personalemøder
  • At sikre lovmedholdelighed og rettidighed i alle sager inden for dit team
  • At stå til rådighed for sparring for medarbejderne
  • At afholde 1:1 samtaler med medarbejderne
  • At udarbejde de relevante tilpasninger i arbejdet
  • At holde styr på ind- og udskrivninger
  • At understøtte pædagogiske handleplaner

Hvad forventer vi af dig som teamleder?

  • At du har ledererfaring eller har erfaring som faglig koordinator
  • At du er tydelig i din kommunikation
  • At du kan bidrage til at facilitere refleksiv praksis for optimal opgaveløsning
  • At du kan skabe gode rammer og tydelige strukturer i arbejdet
  • At du er fremadskuende ved lovgivningsændringer
  • At har kendskab til regionale og kommunale tilbud

Vi kan tilbyde

Vi har en rigtig god arbejdsplads med stort fokus på etik og trivsel og med kompetente og loyale medarbejdere. Alle nye kollegaer kommer på herbergets obligatoriske interne grunduddannelse. Vi prioriterer tætte samarbejder og sparring, ugentlige ledermøder og obligatorisk supervision. Vi har et stærkt fagligt fællesskab og er optaget af, kontinuerligt at udvikle den socialfaglige praksis sammen.

Har du spørgsmål til stillingen?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forstander, Simon Lincke på eller på tlf. 40 35 39 67. 

Vi holder samtaler løbende og forventer at stillingen besættes så hurtigt som muligt.

Du kan læse mere om os her.

Application due
01-05-2024

Start date


Work hours
37 timer

Position category


Position type
Ledelse

Workplace
København

Contact
Simon Lincke Munck 
Forstander
40 35 39 67
 
 
 


Follow us