Bliv vores nye løsningsarkitekt – for Data, AI & Automation

Vil du være arkitekten bag den grønne omstilling? Så bliv en del af Andel og få; en hovedrolle i vores digitale transformation, muligheden for at arbejde med banebrydende teknologier inden for energisektoren, samt megagode kolleger og balance i hverdagen. 

Du kommer til at sikre, at vi får bygget en solid data-, AI- og automatiseringsplatform – og skabe indsigter og løsninger, der kan accelerere den grønne omstilling.” fortæller funktionschef  Ronni Cavling. 

Data og Digital Innovation – dit nye yndlingsteam! 
I Data og Digital Innovation er vi knap 40 kolleger fordelt på 3 afdelinger (Business Insights, Intelligent Automation og Digital innovation) og 3 lokationer. Din rolle er helt ny, og du kommer til at referere direkte til Ronni, og samarbejde på tværs af teams. 

Samarbejdet her fås ikke bedre. Vi har nemlig ikke kun fokus på individuelle mål – for det er teamets succes, der kommer først. Derfor støtter vi altid hinanden. 

Du vælger selv, om du vil have base i Virum eller Haslev, ligesom du også kan arbejde hjemmefra nogle dage. 

Det er vigtigt, at der er plads til det hele menneske. Derfor vil vi gerne være en bæredygtig arbejdsplads, hvor du både kan dyrke din faglighed og din personlige udvikling – og samtidig have god balance i hverdagen.” fortsætter Ronni.

Du omdanner forretningsbehov til tekniske løsninger …
… og sikrer, at vi får bygget en dataplatform, der understøtter forretningens behov nu og i fremtiden. 

Du er bindeleddet og problemløseren på tværs af enterprisearkitekter, IT-afdelingsledere og -funktionschefer, applikationsarkitekter samt udviklere, når du:

•    designer IT-løsninger primært med fokus på Microsoft Azure og SAP BI inden for Data & Analytics og AI samt UI Path for RPA
•    udarbejder arkitektur-roadmaps
•    vejleder dine kolleger inden for data, teknologi og digital innovation
•    er med til at udvikle en vidensbase for arkitektur og teknologiske løsninger
•    udforsker nye teknologier og tester dem af.

Teknisk ledestjerne med formidlingsevnerne i orden
Fordi du efterhånden har god erfaring med at udvikle og drifte dataplatforme, tager du helt automatisk den tekniske lederkasket på, så visionen står klar for kollegerne – og spiller sammen med Andels mål. 

Du formidler komplekse koncepter på en måde, hvor alle kan være med. Det er også derfor, dine kolleger nyder at samarbejde med dig. 

Ellers forestiller vi os, at du:

•    har dyb forståelse for data og analytics, AI, RPA/automation og digital innovation
•    ikke er bange for at tage ejerskab og ansvar for arkitekturløsninger – så du kan træffe vigtige beslutninger hurtigt og effektivt 
•    har en uddannelsesbaggrund inden for softwareudvikling, informatik, IT eller lign.
•    er flydende på både dansk og engelsk.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du kommer til at deltage i fælles onboarding-dage, hvor du bl.a. hører om vores bæredygtighedsstrategi og møder andre nye kolleger fra hele koncernen. Hos os får du desuden fleksible arbejdstider, forsikringsordninger, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads. Løn gives efter kvalifikationer.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionschef Ronni Cavling på roc@andel.dk.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
 

Application due
04-03-2024

Workplace
Sjælland

Contact

Ronni Cavling 
Funktionschef