Studentermedhjælper – vær med, når vi gør Sjælland grønnere

Hos Radius og Cerius kan du nu tage del i de vigtige analyser og beregninger, der kommer til at forandre det danske elnet over de kommende år.

Vi oplever en betydelig stigning i antallet af nye tilslutninger, herunder elbiler, elbusser, varmepumper og solceller. Vi forventer også en markant stigning i elforbruget og -produktionen i den nærmeste fremtid. Dette kræver, at vi tænker nyt og anderledes samtidig med, at vi intensiverer vores fokus på at forbedre vores netmodeller, indsamle mere data og opnå en dybere indsigt i elkvaliteten for fortsat at opretholde en høj kvalitet i elforsyningen til vores kunder” fortæller din nye leder Zaid Al-Jassim.

Cerius-Radius – vi ejer og driver elnettet…
… og sørger for, at 1,4 millioner hjem og virksomheder på Sjælland og øerne har strøm i kontakterne. Det går stærkt med den grønne omstilling, derfor har vi travlt med at sikre et robust elnet, mens vi tilslutter ladestandere og varmepumper som aldrig før.

Udarbejdelse af analyser, beregninger og modeller
I Virum finder du dit nye team, Netplanlægning, med 14 kolleger, der blandt andet har ansvaret for den strategiske udvikling af elnettet. Afdelingen sikrer bl.a., at udviklingen af elnettet både understøtter det fremtidige kapacitetsbehov såvel som en fortsat høj elkvalitet. Vi driver mange forskellige analyser i forbindelse med f.eks. elnetudvikling eller tilslutning af nye kunder på elnettet. Analyserne varierer i størrelse, varighed og mål, men kræver som regel komplekse beregninger og ideudviklinger.

Her hjælper du blandt andet med at:

  • udføre diverse opgaver relateret til netplanlægning, herunder udarbejdelse af dataudtræk og evt. beregningsopgaver
  • opbygge og opdatere modeller i vores beregningsværktøjer som NEPLAN og Excel – vi skal nok lære dig op, hvis nogle af vores systemer er nye for dig
  • gennemgå dokumentation for kunder der skal tilsluttes elnettet for at sikre, at de lever op til de krav vi stiller til elkvalitet.
  • hjælpe med at vedligeholde tekniske forskrifter og tekniske procedure, når de årligt gennemgås for nødvendige opdateringer.
  • opbygge analyse- og rapporteringsværktøj for elkvalitet og evaluere målinger om elkvalitet.
  • udarbejde præsentationer – med tiden kan du også selv præsentere for kolleger og ledelsen, hvis du har mod på det
  • løse andre forefaldende opgaver.

Prøv kræfter med udviklingsprojekter
Som ny starter du med at hjælpe kollegerne i teamet med deres forskellige opgaver. Men afhængigt af dine kompetencer og ønsker kan du med tiden få indflydelse og selvstændigt ansvar for opgaveløsning og derigennem bidrage til at udvikle Radius- og Cerius-elnettene. Og når du er godt kørende, kan du også prøve at sætte strøm til dine egne ideer.

“Vi ser rigtig gerne, at du udvikler dig i rollen og kan udfordre os i, hvordan vi kan innovere både elnettet og vores interne processer,” tilføjer Zaid.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er i gang med at uddanne dig til stærkstrømsingeniør, elektroingeniør eller lignende og har mindst et par år tilbage af din uddannelse.
  • er struktureret med et stærkt gå-på-mod til at håndtere forskellige typer af opgaver – både i størrelse og kompleksitet.
  • kender til forskellige beregnings- og analyseværktøjer, såsom Excel, Python og NPLAN – det er dog ikke et krav
  • har mulighed for at arbejde ca. 10-14 timer om ugen – men vi er selvfølgelig fleksible.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag. Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Vores kultur bygger på fællesskab og tillidsfulde relationer. Det betyder, at når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget unikt og værdifuldt.

Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du kommer til at deltage i fælles onboarding-dage, hvor du bl.a. hører om vores bæredygtighedsstrategi og møder andre nye kolleger fra hele koncernen. Hos os får du desuden fleksible arbejdstider, forsikringsordninger og adgang til motionsrum.

Et netselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV og karakterudskrift hurtigst muligt via annoncen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Zaid Al Jassim på telefon 21 70 26 06.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen

Application due
05-05-2024

Workplace


Contact

Zaid Al-Jassim 
Afdelingsleder
2170 2606