Sikkerhedskoordinator i Danmarks ledende energikoncern

Vi tilbyder et udfordrende og udviklende specialistjob, hvor du har direkte indflydelse på udviklingen af områder inden for miljø og sikkerhed i vores forsyningsnet.

”Vi er et fagligt stærk team som hjælper med at sikre et højt sikkerhedsfokus i gennemførelsen af vores projekter”, fortæller afdelingsleder for Miljø- og arbejdsmiljøkoordinering Anne Agertoft

Nexel
Vi er specialisterne, der hjælper netselskaberne Cerius og Radius med at sikre, at elanlæggene virker, så strømmen kommer frem til elforbrugeren. Vi er over 600 kolleger, der overvåger, vedligeholder, udbygger og udvikler elnettet i et samspil med netselskaberne – og vi gør det døgnet rundt. 

Vi er synlige i hverdagen, når vi rykker ud i by og på land i vores biler med det karakteristiske X og når vi arbejder på store anlægsprojekter. Er du klar til at rykke ud sammen med os?

I Miljø- og arbejdsmiljøkoordinering
Har vi brug for dig som Sikkerhedskoordinator. Du vil sammen med dygtige kollegaer være ansvarlig for en høj sikkerhed i gennemførelse af vores projekter. Vi sikrer, at lovgivning om sikkerhed overholdes gennem effektiv kommunikation og opfølgning med vores samarbejdspartnere både internt og eksternt.

”Vi har en virkelig god stemning i afdelingen, også når der er travlt. Vi interesserer os for hinanden og arbejde sammen om at finde gode, fælles løsninger”, fortsætter Anne.

Din arbejdsplads er både på vores kontor i Virum nord for København. Samt rundt i hele vores forsyningsområde lige fra Sydsjælland til Odsherred, hvor vi stiller en firmabil til rådighed.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Afholde sikkerhedsmøder med vores entreprenører med dig som mødeleder
  • Foretage sikkerhedsrunderinger på dine projekter
  • Udarbejde Planer for sikkerhed og sundhed i vores projekter i elnettet
  • Bidrage til udviklingen af vores samlede sikkerhedspreformance i Nexel
  • Deltage i tværorganisatoriske samarbejder på QHSE-området
  • Sikre læring gennem undersøgelser og udredning af hændelser omkring sikkerheden
  • Være ansvarlig for, at Arbejdstilsynets bekendtgørelser og vejledninger overholdes
  • Løbende sikre opfølgning på observationer og nær ved hændelser

I samarbejde med vores projektledere er du med til at opnå en smidig opgaveløsning, hvor fokus på kvalitet og sikkerhed er med til at sikre en god og effektiv projektgennemførelse til gavn for vores kunder.

Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du:

  • Har en solid erfaring med udførelse af el-projekter inden for lav- og højspændingsområdet
  • Er stærk og overbevisende i din kommunikation
  • Har erfaring med QHSE-området i forhold til udførelse af forskellige projekter
  • Kan koordinere og styre aktiviteter på egne projekter
  • Kan samarbejde med alle interessenter

Som person er du åben og proaktiv i din kommunikation, og du evner at skabe tillid hos dine samarbejdspartnere. Du sætter en ære i at levere til den aftalte tid og du leverer i den forbindelse altid en høj kundeservice, du motiveres af godt teamwork og gode resultater, hvor din integritet og passion er med til at sikre et højt sikkerhedsniveau i projekterne.

Det vil være en fordel, hvis du har:

  • Den lovpligtige arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse
  • Vejen som arbejdsplads trin II

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab 
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen. 

Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt. 

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen? 
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Grønne på telefon 3012 8871. 

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. 

Vi ser frem til at høre fra dig.

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen. 

Application due
04-08-2024

Workplace
Virum

Contact

Anne Grønne Agertoft 
Afdelingsleder
30 12 88 71