Relæspecialist til hovedstationsprojekter

Har du erfaring med stærkstrømsteknik eller højspændingsteknik? Og vil du udvikle dine kompetencer i en bæredygtig og meningsfuld retning, mens du samtidig får dygtige kolleger og en enormt fleksibel hverdag?

Kan du det i forvejen? Eller har du mod på at springe ud i nye udfordringer? Så er det nu, du skal slå til og blive vores ekspert indenfor kontrol og beskyttelsesudstyr til højspændingsanlæg (control&protection). 

Nexel – vi er på opgaven
Vi bygger og varetager driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til alle – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os på vores hjemmeside, du finder linket til højre på siden.

Et team med faglighed og arbejdsglæde
I din nye afdeling, Hovedstationsprojekter, får du 23 dygtige og hjælpsomme kolleger. Vi er teknikere og ingeniører, og sammen står vi for at projektere, dokumentere og afprøve anlæg til styring og overvågning af vores højspændings-stationer.

Her bliver du en del af et team, der har et særligt højt niveau af teknisk viden, og vi sparrer hele tiden med hinanden for at sikre de bedste resultater.

”Vores arbejdsmiljø er dejligt uformelt, og vi fokuserer meget på arbejdsglæden – for det skal være sjovt at gå på arbejde,” forklarer afdelingsleder Jimmi Hvass Marcussen

Du holder den elektriske hverdag kørende
Vi beskriver stillingen som relæspecialist, og det er dig, der etablerer overvågning og beskyttelse af kritiske højspændingskomponenter.

Her sikrer du bl.a., at det østdanske højspændingsnet altid fungerer optimalt og vigtigst af alt, at dine kolleger kan udføre deres arbejde under sikre og kontrollerede forhold.

Din primære rolle bliver at designe og i nogen grad også teste beskyttelsestavler til højspændingsanlæg. Vi afprøver beskyttelsestavlerne ude på vores 50kV-hovedstationer. Her gør vi brug af Siemens og Omicron software, og simulerer forskellige fejl i elnettet. Din dagligdag vil nok være fordelt ligeligt imellem kontoret i Virum eller fra hjemmearbejdspladsen – resten af tiden arbejder du på hovedstationerne, der er fordelt på hele Sjælland og Lolland-Falster – der, hvor magien sker.

Mentor, frihed og specialisering
Vi forventer ikke, at du har stor erfaring på kontrol- og beskyttelsesområdet, og vi sørger for, at du kan suge viden til dig fra Danmarks bedste specialister inden for området. I din første tid hos os bliver du nemlig tilknyttet en mentor – en erfaren og dygtig kollega – der sikrer, at du bliver godt introduceret til de daglige arbejdsopgaver.

Derudover får du et selvstændigt job med stor frihed, hvor du kan planlægge din egen arbejdsdag helt ned til de konkrete opgaver. Vil du hellere klare dine kontoropgaver fra hjemmekontoret, så er det også en mulighed.

Vi leder efter en kollega, der

  • er uddannet stærkstrømsingeniør eller har en tilsvarende uddannelse
  • gerne har erfaring med stærkstrømsteknik/højspændingsteknik
  • gerne har kendskab til Siemens-relæer og RTU’er eller tilsvarende
  • har en tillidsbaseret tilgang til sine kollegaer og er god til at opbygge relationer
  • sætter pris på at samarbejde og fungerer godt i teams
  • har en positiv natur
  • har kørekort og mulighed for transport i egen bil (vi afregner efter statens takster)

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab 
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen. 

Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt. 
 
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen? 
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jimmi Hvass Marcussen på telefon 40 28 22 69.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen. 
 

Application due
15-09-2024

Workplace
Virum

Contact

Jimmi Hvass Marcussen 
Afdelingsleder
40282269