Praktikant / Aarhus / August 2024

KUNNE DU GODT TÆNKE DIG AT VÆRE ØKONOMIKONSULENT VED ET AF DANMARKS MEST DIGITALE HUSE MED FOKUS PÅ WEBSHOPS?

Selvfølgelig kunne du det!

Vi er et ambitiøst digitaliserings- og regnskabsbureau, der fokuserer på forretningsudvikling og digitalisering hos vores kunder.
Vi angriber en ellers meget traditionel og (til tider) kedelig branche med moderne teknologi og et digitalt og ungdommeligt touch. Så hvis du er til den gammeldags metode med stakke af mapper og bilag, er vi nok ikke det rigtige match for dig 

Lidt om os først:

Hos Zignifikant søger vi to praktikanter til vores økonomiske konsulentteam, der til hverdag hjælper virksomheder med økonomisk forretningsudvikling og outsourcing af deres økonomifunktion. Vi har brug for lige præcis dig til vores unge team – dig der er vild med alt digitalt, dig der glæder dig over talnørderi og regnestykker og dig, der ønsker at få lov til at arbejde med mange forskellige ting sammen med et team af kompetente mennesker.

Hos Zignifikant huser vi fremtidens økonomikonsulenter, så her er du helt sikker på at komme i et team med nogle lærerige og skarpe kollegaer.

En af vores kerneværdier lyder på, at du ikke skal tage hjem fra arbejde udmattet og mentalt drænet – vi tror nemlig på, at man sagtens kan lave et kickass arbejde, og samtidig have overskud til fritid og venner. Det skal være sjovt at komme på arbejde, så du glad kan rejse dig fra skrivebordet, når du har fri.

Uanset hvad man døjer med på vej til kontoret, møder jeg altid ind til en god stemning på kontoret. Stemningen og forståelsen er det der gør, at jeg syntes det er et fedt sted at være, det giver nemlig god energi og gåpåmod. Man kan virkelig mærke at fritid og familie kommer i første række hos Zignifikant, og når man kan mærke at ens velvære bliver prioriteret, så er man også mere oplagt til at lave et godt stykke arbejde”

Michael Thomsen, tidligere praktikant hos Zignifikant 

Som praktikant får du fingrene i lidt af hvert – du får selv lov til at forme dine opgaver, da du har høj fleksibilitet i dit arbejde. Vi skaber stillingen til dig, og de udfordringer, du møder i arbejdet, er tilpasset lige netop dig og dine kompetencer (bortset fra når det kommer til konkurrencer, der holder vi ikke igen ). Vi følger dig hele vejen, så selvom du som praktikant får ansvar for dine egne projekter, kan du altid få hjælp og rådgivning ved dine kolleger.

Jeg fik hurtigt ansvar for mine egne opgaver som praktikant, og hvis jeg spurgte efter flere opgaver, fik jeg straks nye opgaver som jeg kunne begynde på! Der gik heller ikke længe før jeg blev tilknyttet min egen kunde og fik ansvaret for det. Der bliver altså lagt stor vægt på frihed under ansvar, og det kan jeg virkelig godt lide”

Michael Thomsen, tidligere praktikant hos Zignifikant

Hos Zignifikant er der højt til loftet, du kommer til at arbejde i et trygt miljø, hvor chefen er lige så meget til rådighed for hjælp, som vores konsulentteam. Kontoret er et uformelt space, hvor der er plads til alle. Vi tror på at investere i vores medarbejdere, og derfor tager vi ikke nogen praktikanter ind, som vi ikke satser på at beholde på teamet bagefter.

Men… Nok om os! Lidt om dig:

Need to have:

  • At du er vild med tal, regnskab og din computer
  • At du har lyst til at blive en del af et ungt og ambitiøst team
  • At du trives i en varierende hverdag, hvor der altid er højt til loftet

Nice to have:

  • At du har en naturlig interesse for at være lidt tech-nørdet.
  • At du elsker at snakke med mennesker, både kollegaer og kunder.
  • At du kan lave en smaddergod kage (vi er lette at bespise, når det kommer til kage )

Lyder det som noget, du kunne tænke dig at være en del af? Skynd dig at ansøge stillingen herinde, så holder vi løbende samtaler indtil vi finder den helt rigtige.

Praktikant stillingen er med start i August 2024.

Og læs gerne videre omkring os på www.zignifikant.dk

 

Zignifikant
Lyshøjen 8 (Bygning K5, 1)
8520 Lystrup
----------------------------------------


 

Application due


Start date
15-08-2023

Work hours
Fuldtid

Position category


Position type
Praktikant

Workplace
Aarhus

Homepage


Contact
Mohammed Hassan 
Cecilie Christensen 
42908965
42908965