Social- og sundhedsassistent til dagvagt

Vi søger en kompetent og engageret social- og sundhedsassistent, der brænder for at hjælpe vores beboere med at få den bedst mulige hverdag, og som kan genkende sig selv i Sankt Lukas Stiftelsens værdier om medmenneskelig omsorg og respekt.

Om jobbet

Stillingen er en dagvagtstilling på en afdeling med 17 beboere, hvor du vil være kontaktperson for en gruppe beboere med ansvaret for helhedsplejen og kontakt til beboer og dennes pårørende. Derudover varetager du sundhedsfaglige indsatser i samarbejde med afdelingens sygeplejerske. Et godt overblik og planlægningsevne er altafgørende for at sikre, at opgaverne løses tilfredsstillende i samarbejde med beboerne, så de får mulighed for at leve livet med udgangspunkt i deres ønsker. Det er vigtigt, at du har forståelse for betydningen af forebyggende indsatser, og at du kan tænke rehabilitering og aktivitet ind i hverdagen. 

Lindely består af 65 permanente plejeboliger fordelt på fire etager, og plejehjemmet drives af Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup. Vi er en del af en lille ’landsby’ med bl.a. en daginstitution, en kirke, et hospice og en skøn park omkring os. På Lindely lægger vi vægt på at bevare den enkelte beboers selvbestemmelse og har stort fokus på det enkelte menneske og dets livshistorie.

Vi, dine kommende kollegaer, er en mangfoldig gruppe af engagerede og dygtige sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, aktivitetsmedarbejdere samt et par søstre fra Sankt Lukas Stiftelsen, der arbejder sammen om at yde omsorg og pleje til beboerne på Lindely.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld arbejdsdag, hvor vi sammen gør en forskel
  • Et individuelt tilpasset oplæringsforløb
  • Dagligt tværfagligt samarbejde
  • Høj faglighed og løbende kompetenceudvikling

Om dig

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Du har gerne erfaring med ældre medicinske patienter
  • Du viser engagement i dit arbejde og brænder for at yde den bedste omsorg og pleje
  • Du er god til at kommunikere med dine kollegaer
  • Du har erfaring med Nexus og FSII
  • Du har erfaring med basal palliation

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 4. weekend, hvor du er ansvarshavende. Der kan dog aftales andet timetal, hvis det ønskes. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt med mødetid fortrinsvist kl. 7.00 eller 7.30.

Løn og ansættelsesforhold svarende til gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale mellem KL og FOA – Fag og Arbejde.

Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis via ”søg stilling”. Ansøgningsskema

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Har du yderligere spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret forstander Stine Arup på tlf. 24770841.

 

OM SANKT LUKAS STIFTELSEN
Sankt Lukas Stiftelsen er en over 120 år gammel organisation og en mangfoldig arbejdsplads for ca. 400 medarbejdere og en stor gruppe frivillige. Vi hviler på et stærkt, folkekirkeligt værdigrundlag med fokus på medmenneskelighed, høj faglighed og professionalisme. Vores aktiviteter omfatter hospice, udgående hospiceteam, børne- og unge hospice, plejehjem, krisecenter, daginstitution og kursusvirksomhed på vores refugium i Smidstrup Strand. Vi har driftsoverenskomster med regioner og kommuner og samarbejder med erhvervsliv, fonde, andre civilsamfundsorganisationer og faglige netværk. Læs mere om os på www.sanktlukas.dk
Application due
10-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Fuld tid

Position category


Position type
Social- og sundhedsassistent

Workplace
Hellerup

Homepage


Contact
Stine Elisabeth Arup 
Konstitueret Forstander
24770841
 
 
 
Follow us