Har du interesse for dyr? Og er du uddannet dyrepasser eller søger du læreplads? Så kan Nordeuropas største safaripark måske blive din kommende arbejdsplads.
I Knuthenborg Safaripark skal man enten være uddannet eller i gang med uddannelsen til dyrepasser for at komme i betragtning til en stilling i vores dyreafdeling.
På nuværende tidspunkt søger vi ikke nye medarbejdere til dyreafdelingen.
Hvis du til gengæld er interesseret i at komme i betragtning til en stilling, når vi igen gør, så opret en profil i vores HR-system Talentech, upload en motiveret ansøgning samt dit CV og eventuelt andre relevante dokumenter. Så har vores ledere dine oplysninger ved hånden, i det øjeblik vi søger en ny medarbejder.
I Knuthenborg har vi så forskellige dyr som løver, sibiriske tigre, arktiske ulve, strudsefugle, husdyr med flere. Så der er mange forskellige dyr at arbejde med i det daglige.
Dyreafdelingen består i øjeblikket af 17 medarbejdere heraf 1 elev , 1 dyrlæge, 1 daglig leder og en veterinær- og zoologisk chef. Medarbejderne er delt ind i teams afhængig af, hvilke dyr de har ansvar for. Der er såvel selvstændige som teams opgaver, og du skal være interesseret i selv at give en hånd med, når dine kolleger har brug for det. Det kan du forvente at få af dem, når du har brug for det.
I Knuthenborg arbejder vi efter værdierne Ordentlighed, Professionalisme og Imødekommenhed. Det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i og arbejde efter disse værdier.
Knuthenborg er en røgfri arbejdsplads – også i pauserne.