Jura & HR
Jurist og/eller ejendomsrådgiver til Spiras

Vi søger en juridisk rådgiver med lyst til at arbejde tæt på komplekse ejendomshandler, generationsskifte og strategisk rådgivning af landbrugskunder. Du får en central rolle i et stærkt fagligt miljø, hvor jura, forretning og landbrug mødes i praksis. 

Drømmer du om en alsidig hverdag med spændende opgaver og dygtige kollegaer?

Så kan vi have den rette stilling til dig.
 

Vi forestiller os, at du:

  • Har juridisk erfaring (cand.jur., cand.merc.jur. ejendomsrådgiver eller tilsvarende juridisk erfaring) 
  • Har erfaring med erhvervsret, fast ejendom eller landbrugsrådgivning 
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med høj kvalitet i din sagsbehandling 
  • Kommunikerer klart – både skriftligt og mundtligt – til kunder og kollegaer 
  • Trives i en rådgivende rolle med både jura og forretning i spil 


Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Fast ejendom og ejendomshandler inden for landbrugserhvervet
  • Generationsskifte og ejerstruktur 
  • Kontrakter og selskabsret 
  • Landbrugsretlige problemstillinger
  • Ansættelsesret

 

Din rolle

Som juridisk rådgiver bliver du en del af et specialiseret team, hvor du arbejder med både selvstændig sagsbehandling og tæt sparring.

 

Du kommer bl.a. til at:

  • Rådgive om køb og salg af fast ejendom – særligt landbrugshandler
  • Udarbejde og forhandle kontrakter, forpagtningsaftaler og ejeraftaler
  • Bidrage til generationsskifte og strukturerede ejerskifter
  • Indgå i tværfaglige forløb med økonomi- og rådgivningsspecialister.

Stillingen er med fast base på et af vores kontorer i Aabenraa, Vojens, Kolding eller Odense, men du vil arbejde på tværs af alle lokationer, når det giver mening i forhold til opgaver og samarbejde. Derudover tilbydes faste, ugentlige hjemmearbejdsdage med fokus på fleksibilitet og faglig fordybelse.


Om os

Jura-afdelingen i Spiras består af et erfarent hold med 4 jurister, 1 erhvervsjurist, 3 ejendomsrådgivere og 9 dygtige sekretærer. Vi yder juridisk rådgivning til primært landmænd fra vores fire kontorer i Aabenraa, Vojens, Kolding og Odense.
Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet og samarbejde vægtes højt, og hvor du får mulighed for at udvikle dig inden for dine specialer.

Vi har en stærk relation til vores kunder og støtter dem i strategiske beslutninger, bl.a. inden for:

  • Køb og salg af landbrugsejendomme, boliger, ejerlejligheder og sommerhuse
  • Tværfagligt samarbejde med specialister for at skabe helhedsorienterede løsninger
  • Arv, testamenter og fremtidsfuldmagter
  • Behandling af dødsboer i privat skifte
  • Juridiske spørgsmål særligt rettet mod landbrugskunder
  • Forhandling og udarbejdelse af kontrakter og øvrige dokumenter i landbrugssektoren

 

Hvorfor vælge Spiras?

Hos os får du en arbejdsplads, der værdsætter faglig udvikling og samarbejde. Du får en rolle med stor faglig bredde, tæt kundekontakt og mulighed for at sætte dit præg på komplekse rådgivningsforløb. Stillingen giver både specialisering og udvikling i et fagligt miljø med høj kvalitet i rådgivningen.

Bliv en del af Spiras og vær med til at skabe værdi for landmændene gennem stærk juridisk rådgivning.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning via linket hurtigst muligt og senest 1. august 2026. Vi holder samtaler løbende. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte afdelingschef, Jura og HR Ellen Bruun Andresen på tlf. 3139 2898.

Vi ser frem til at høre fra dig.
 

Application due
01-08-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category
Funktionær

Position type
Ejendom og jura

Workplace
Kolding, Aabenraa, Vojens, Odense

Contact
Ellen Bruun Andresen 
Afdelingschef, Jura & HR
3139 2898
 
 
 


Follow us