Operations Manager til GLS Express East - Taastrup
Er du vild med at være helt tæt på beslutningerne og at definere udviklingsområderne? Så er det måske dig, vi søger som Operations Manager East.

Du bliver en nøgleperson i samarbejdet mellem den øverste ledelse og driften. Du vil få det overordnede ledelsesansvar for mere end 17 medarbejdere i GLS Express East – hvoraf to supervisorer vil referere direkte til dig. 

Sammen med to andre managers indgår du i ledergruppen, der også består af Head of Finance & Administration samt Head of Operations, Tue Thorberg, som bliver din nærmeste leder.  

Du har det operationelle ansvar for egen afdeling
Som Operations Manager driver du den organisatoriske udvikling og sikrer, at planlægningen altid understøtter vores kvalitetsmål. Du er ansvarlig for at der løbende bliver lavet analyser af både tendenser, økonomi, KPI’er og markeder generelt, så du proaktivt kan reagere på udsving.

Du understøtter dine supervisorer i deres daglige ledelse – og sikrer, at vi målrettet arbejder med trivsel og arbejdsglæde, ligesom du er garant for et godt samarbejde på tværs af afdelinger. 

Vi vækster særligt inden for distributionsområdet med et fortsat fokus på bæredygtig transport. Derfor får du mulighed for at præge disse områder, hvor udviklingen går stærkt.

Kort fortalt får du ansvaret for at: 

  • planlægge, implementere og optimere operationelle processer, så effektivitet og kvalitet går hånd i hånd
  • drive innovations- og forandringsprojekter for at understøtte virksomhedens udvikling
  • otivere, udvikle og lede, så trivsel og performance hænger sammen
  • understøtte dine supervisore i dagligdagen, med alt fra rekruttering, onboarding, fastholdelse af medarbejdere til samarbejdet med vores distributionspartnere  
  • sikre, at vi overholder vores standarder for kvalitet, sikkerhed, sundhed og miljø
  • sikre onboarding og fastholdelse af kunder i tæt samarbejde med salg og drift og herunder sikre høj kundetilfredshed ved at efterleve de aftalte kvalitetsmål.

Vi forestiller os, at du: 

  • har operationel ledelsesfaring
  • gerne har kendskab til branchen
  • har en struktureret tilgang til dit arbejde
  • tager ejerskab og går forrest i forandringer
  • har analytiske kompetencer og talforståelse, som gør dig i stand til nemt at kunne analysere og se tendenser
  • kommunikerer klart og tydeligt – også når tingene bliver svære
  • er flydende dansk i tale og skrift, samt engelsk på brugerniveau i både skrift og tale.

I din ledelsesstil har du desuden fokus på at skabe klare rammer, som gør, at dine medarbejdere trygt selv kan tage ansvar for opgaver og ved, hvad de kan operere inden for.

Vi tilbyder     
I GLS Express A/S kommer du ind i en virksomhed med et unikt fællesskab og en åben kultur, der hylder kreativitet og nye måder at tænke på. Dine input er forventede såvel som værdsatte, og du vil opleve en høj grad af medbestemmelse og ansvar i et arbejdsmiljø med fokus på trivsel. Hos GLS Express er der rig mulighed for at udfolde dit potentiale, når vi understøtter din udvikling med GLS Academy og specialiserede uddannelser. 

Glæd dig desuden til 
Omfattende sundhedsforsikring for dig og dine børn, en lækker frokostordning og vores aktive personaleforening, der inviterer både dig og din familie til hyggelige stunder med kollegerne på tværs af landet. 

Klar til at tage næste skridt? 
Send dit CV og besvar venligst screnningsspørgsmålene senest d. 03. juni 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.   
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Operations, Tue Thorberg på 25 24 11 73. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 


Application due
03-06-2025

Start date
01-08-2025

Workplace
Taastrup

Contact
Tue Thorberg 
Head of Operations Express
25241173