Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Militær elektriker til Værksted Vordingborg ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Har du en faglig uddannelse som elektronikfagtekniker, elektronikmekaniker? Så er din fremtid måske hos os. 

Om os
Værksted Vordingborg består af 35 erfarne medarbejdere, som alle varetager vedligeholdelse og eftersyn af Forsvarets landbaseret materiel.

Vores hverdag kendetegnes ved opgaveløsning med en høj grad af kvalitet og faglig stolthed samt et godt kammeratskab. Vi lægger vægt på fleksibilitet, loyalitet og troværdighed, et godt arbejdsmiljø samt personlig udvikling.

Om stillingen
Dine opgaver vil primært være vedligeholdelse og eftersyn af elinstallationer på containere, samt diverse forefaldende opgaver på øvrigt materiel.

I det daglige vil du skulle indgå i et team sammen med en køletekniker, hvor jeres samarbejdet skaber grundlaget for hurtig og effektiv service af materiellet til gavn for kunderne.

Arbejdet i teams er fleksibelt, og derfor ikke mere låst, end det kan ændres for at optimere dagligdagen.

Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder, og der vil være mulighed for udvikling inden for andre områder.

Om dig
Du har svendebrev som elektriker eller lignende.

Du har aftjent og gennemført værnepligt, hærens basis uddannelse (HBU/HRU) eller er ved afprøvning, fundet egnet til gennemføre den.

Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, således du kan læse og forstå en teknisk manual.

Da arbejdsopgaverne indebærer kørsel til andre lokationer, er kørekort til kategori B et krav.

Herudover behersker du IT på brugerniveau. Vi anvender MS Office.

Som person er du kvalitetsbevist, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Vi forventer, at du kan levere kvalitet i arbejdet inden for aftalte deadlines. Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

 

ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder seniorsergent Søren Rikhof på telefon 4132 2244

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 24. marts 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse efter aftale.

 

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

 

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

 

Fakta

Application due
24-03-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print