Vil du afprøve dine kompetencer inden for ledelse og styring i et politisk styret miljø? Motiveres du af positiv travlhed, samt har mod på at kaste dig ud i en organisation i vækst?
Så er du den vi søger!
OM OS
Etablissementspartnersektionen er ”staben” for de to afdelinger, som uddanner og indsætter etablissementspartnerelementerne ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, samt tilsikrer og udvikler de vilkår, som elementerne gives til decentral at kunne udøve deres virke mest muligt optimalt.
Ejendomsstyrelsens 28 etablissementspartnerelementer, er fordelt på Forsvarets tjenestesteder, skal sikre en styrket lokal tilstedeværelse og kontakt og nærhed til brugerne. De har blandt andet selvstændigt ansvar for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er etablissementspartnerelementernes rolle, at støtte tjenestestedscheferne, som pålægges et medansvar for drift og udvikling af tjenestestedet.
OM STILLINGEN
Som souschef kommer du til at lede i samarbejde med sektionschefen, den samlede virksomhed og får medindflydelse på personaleledelse, operationel drift af Facility Management området, økonomistyring samt kommunikationen og relationsopbygningen mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og de operative kommandoer, samt øvrige styrelser, særligt i forbindelse med forsvarsplanlægning og Host Nation Support (HNS).
Du vil samtidig som sagsbehandler være involveret i besvarelse af henvendelser fra eksterne myndigheder, organisationer, personer, foreninger og lignende samt bidrage til i stort omfang, at der træffes rigtige og hensigtsmæssige beslutninger på væsentlige sager inden for sektionens ansvarsområde.
Den nuværende kaptajn i sektionen udtaler;
”Før jeg kom til ejendomsstyrelsen fra det operative var jeg i tvivl om hvorvidt mit ønske om en dynamisk, udviklende og motiverende hverdag kunne opfyldes. Jeg må efterfølgende sige at opgaverne og den store kontaktflade giver mig et stort netværk, samt en masse erfaringer, som jeg kan bruge i min karriere fremover. Stillingen giver også en god platform til chefstillinger i FES eller andre driftsorganisationer på et senere tidspunkt i karrieren.
Jeg oplever dagligt hvordan mine gode ideer og indsats konkret bidrager med noget som gør en reel forskel og ikke bare bliver en intention i et sagsnotat eller en projektgrundlag.
Derudover er teamet fantastisk og jeg kommer til at savne af være en del af dette team”
Som en del af ledelsen af ”backoffice” for etablissementspartnerelementer, vil du forestå ledelse og koordination af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses Facility Management leverancer til koncernens brugere, samt drift af Forsvarsministeriets etablissementer via de lokale etablissementspartner.
I 2025 vil der være fokus på øget produktivitet og understøttelse af etablering af øget kampkraft i Forsvaret hurtigst muligt. Ved tilsikring af gode og tidssvarende faciliteter, underbygger vi en fastholdelse af nuværende soldater.
Samtidig er der et fokus på udvikling af det samlede koncept, så det understøtter det kommende forlig. I den forbindelse, er opgaverne at understøtte sektionschefen i udarbejdelse af direktiver, bestemmelser og processer samt levere konsoliderende og gennemarbejdet sagsoplæg.
Du skal også bidrage til en række andre opgaver, herunder:
- Ledelse af en række større enkeltsager/ansvarsområder, som udarbejdelse af business cases, projektgrundlag eller etablissementsanalyser.
- Være rådgiver for chefgruppen, herunder støtte i onboarding af nye chefer/ledere og nøglepersoner.
- Udvikling og optimering af sektionen og afdelingens samlede opgaveløsning.
OM DIG
Du er major (M322) eller kaptajn og har gennemført VUK eller VUT-I/L. Er du erfaren premierløjtnant og uden gennemført VUK, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har en ledelseserfaring fra civile organisationer, og du forstår at håndtere mange opgaver og deadlines, samt har et bredt kendskab til koncernen.
Du er dygtig til at analysere og koordinere opgaver på tværs af organisationen, både med fokus på det store billede og detaljerne. Du er både drift og udvikling. Du har dagligt et smil på læben og du bidrager positivt til det sociale i sektionen. Du besidder en strategisk og diplomatisk tankegang samt en høj grad af personlig integritet.
Du kan lide at arbejde i teams og evner at bidrage til andres løsninger.
Vi lægger således vægt på, at du har en veludviklet situationsfornemmelse, helhedsforståelse og erfaringer fra at arbejde i værnsfælles civilpræget organisationer.
Du må gerne have erfaring med implementering af større forandringsprocesser, projektledelse og en generel interesse for styring og management (Excel ark).
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Morten Rousing på telefon 2574 3550.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelses HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 7281 9172.
Ansøgningsfristen er den 26. marts 2025 og samtaler afholdes i uge 14 og uge 15 i Hjørring.
Stillingen er til besættelse 1. juni 2025 og den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk