Vil du spille en central rolle i uddannelsen af Hærens officerer? Trives du i et miljø, hvor frihed under ansvar, initiativ og fremsynethed er afgørende for hverdagen? Vi søger nu forsyningshjælpere, der ønsker at udvikle deres kompetencer inden for logistisk tjeneste og styrke vores team. Hvis du brænder for egen udvikling og for at bidrage til uddannelsen af fremtidens officerer, så er denne stilling noget for dig!
Om os
Løjtnantsuddannelsen er udgangspunktet for Hærens kommende officerer, der uddannes direkte til uddannelses enheder og som kadetter på Hærens Officersskole. Uddannelsen har et stærkt taktisk fokus, hvor cirka 50 % af indholdet er føringsuddannelse. Formålet er at uddanne delingsførere, der kan lede infanteridelinger under forskellige taktiske forhold.
Løjtnantsuddannelsen er en del af Hærens Officersskole under Forsvarsakademiet. Vi gennemfører uddannelsesøvelser på både Sjælland og i Jylland, hvor forsyningssektionen spiller en nøglerolle i gennemførelsen af aktiviteterne.
Om stillingen
Som forsyningshjælper vil du sammen med resten af forsyningssektionen være ansvarlig for den daglige drift og logistik ved Løjtnantsuddannelsen. Du får en varieret arbejdsdag med et stort ansvar og et tæt sammenhold på tværs af uddannelsen.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Understøttelse af den daglige drift.
- Logistisk tjeneste i forbindelse med øvelser og skydeperioder.
- Lagerarbejde, herunder kørsel med gaffeltruck.
- Håndtering af ammunition og farligt gods.
Vi tilbyder:
- Mulighed for efteruddannelse, samt oplæring inden for den logistiske tjeneste
- Periodevis udlån til andre enheder mhp. bredere kendskab til logistikken i Hæren.
Om dig
Du er som minimum udnævnt konstabel og har gennemført tilfredsstillende tjeneste. Du har B-kørekort, og det er en fordel, men ikke et krav, at du også har C-kørekort. Såfremt du ikke har erfaring inden for den logistiske tjeneste, er der mulighed for at blive oplært i rollen som forsyningshjælper med både de obligatoriske kurser, samt on the job training.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har god arbejdsmoral, er initiativrig og trives med ansvar.
- Er fleksibel, målrettet og arbejder godt i et omskifteligt miljø.
- Kan samarbejde effektivt og har en god situationsfornemmelse.
Det er desuden ønskeligt, at du har:
- Truckcertifikat og ADR-certifikat.
- Demars grunduddannelse og erfaring med myndighedsbeholdning.
- Kørekort til kategori C og E.
Ansøgning og kontakt
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Dit faste tjenestested vil være i Frederiksberg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING:
For yderligere information kan du kontakte chefen for Løjtnantsuddannelsen, major Kristian Jørgensen på telefon 24 44 84 19.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 16. marts 2025 og samtaler afholdes løbende.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.