Hjemmeværnsskolen
Kaptajn/kaptajnløjtnant til Hjemmeværnsskolen i Søgaardlejren eller Nymindegablejren

Brænder du for at skabe gode uddannelser i samarbejde med engagerede instruktører i et dynamisk og aktivt miljø? Kan du arbejde selvstændigt, tage ansvar og har du lyst til at uddanne frivillige? Så er det nu, du skal søge!

Uddannelsescenter Fyn-, Syd- og Sønderjylland (UDC FS) søger en dygtig kaptajn/kaptajnløjtnant til stillingen som uddannelsesofficer. Stillingen indebærer ansvar for uddannelser inden for grunduddannelsen i Hjemmeværnet samt informationsuddannelserne.

OM OS
UDC FS er en del af Hjemmeværnsskolen og har to lokationer: Nymindegablejren og Søgårdlejren. Vores hovedopgave er at gennemføre og videreudvikle kurser inden for lovpligtig uddannelse, specialist- og informationsuddannelser samt pædagogiske kurser. Derudover gennemfører vi chef- og skydeuddannelser.

Vi tilbyder uddannelse på grundlæggende enkeltmands-, funktions-, fører-, chef- og specialist niveau og afholder kurser i hele landet med primært fokus på Søgård- og Nymindegablejren. UDC FS har 13 fastansatte medarbejdere: en chef, en næstkommanderende, fire uddannelsesofficerer, en civil afdelingsleder, tre uddannelsesbefalingsmænd, en forsynings- og uddannelsesbefalingsmand, en forsyningshjælper og en uddannelseshjælper.
Vi vægter et arbejdsmiljø baseret på tillid, fleksibilitet og kollegial støtte. Socialt samvær integreres i vores daglige arbejde gennem idrætsdage, seminarer og uformelle sammenkomster.

Læs mere om Hjemmeværnsskolen via linket i faktaboksen til højre eller her: Hjemmeværnsskolen.

OM STILLINGEN
Som uddannelsesofficer vil du:

  • Planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere uddannelser inden for flere fagområder.
  • Have hovedansvaret for informationsområdet, herunder kurser inden for informations- og rekrutteringsuddannelse.
  • Være ansvarlig for Administrationsspecialistuddannelsen.
  • Indgå i arbejdsgrupper til udvikling af uddannelser og sikre sammenhæng med Hjemmeværnets øvrige uddannelser.
  • Undervise på egne og andre uddannelsescentres kurser.
  • Bidrage til udviklingen af frivillige instruktører.

Stillingen giver mulighed for hjemmearbejde og indebærer aften- og weekendarbejde. Fast tjenestested vil være enten i Nymindegablejren eller Søgårdlejren.

Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 08.00-15.30, men aften- og weekendarbejde samt arbejde i ferieperioder kan forekomme.

OM DIG
Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant og har gennemført Føringskursus, VUK eller VUK-I/L.

Er du erfaren premierløjtnant uden Føringskursus, skal du være villig til at indgå en uddannelsesaftale.

Erfaring inden for uddannelse er en fordel.
Du er god til at samarbejde med mennesker på tværs af baggrunde og aldre.
Du er engageret, fleksibel og motiveret for at udvikle dig inden for didaktik og pædagogik.

Hvorfor vælge Hjemmeværnsskolen?
Vi tilbyder et dynamisk og fagligt motiverende arbejdsmiljø med mulighed for personlig og professionel udvikling. Du får:

  • En chef, der støtter og respekterer din faglighed.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
  • Fokus på trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Torben Kristensen, HVS-U-CHFS@mil.dk, tlf. 2655 1511 eller Tillidsrepræsentant kaptajn Martin Holstebro, HVS-UDV-01@mil.dk, tlf. 2182 4163.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 3266 5839.

Ansøgningsfrist: Søndag den 16. marts 2025. Jobsamtaler forventes afholdt i uge 13.

Tiltrædelse: 1. maj 2025.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSSKOLEN
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der styrker de frivillige hjemmeværnssoldaters kompetencer. Vi uddanner årligt ca. 5.000 kursister og samarbejder tæt med Forsvarets uddannelsesinstitutioner samt internationale partnere som U.S. National Guard, Norge, Sverige og de baltiske lande.
Vi har en uformel og dynamisk arbejdskultur, hvor vi kombinerer tradition med moderne læringsmetoder. I 2018 modtog vi Forsvarets Uddannelsespris for vores innovative læringsvideoer udviklet i samarbejde med Hærens Sergentskole.
Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtidens Hjemmeværn!


Fakta

Application due
16-03-2025

Start date
01-05-2025

Work hours


Position category


Position type

Workplace
Sydjylland, Vestjylland

Workplace


Contact
Torben Kristensen 
CH
 
 
 
Share/Print