Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Elektronikmekaniker til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Nørresundby

Kan du reparere og servicere radiosystemer og andet elektronisk grej, og har du en faglig uddannelse som elektronikfagtekniker?

Så er din fremtid måske hos os.

 

Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjenesten er en organisation på ca. 1700 civile og militære medarbejdere, der balancerer forretningsdrift med operativ indsættelse af Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben og kommunikationssystemer.

Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af 300 medarbejdere.

Værksted Aalborg består af ca. 85 rutinerede medarbejdere, der varetager eftersyn, vedligeholdelse, reparation, montageopgaver og opgraderinger af Hærens materiel. Materiellet spænder fra personbiler over lastvogne/trailere til pansrede køretøjer samt containere, elektronik - & våbenmateriel. Hos os vægter vi høj faglighed, effektive arbejdsgange samt et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og samarbejde er i fokus.

Vi prioriterer kompetenceudvikling og arbejder målrettet på at udvikle vores medarbejdere, så vi står stærkt til fremtidens opgaver. Værkstedet er certificeret i Kvalitetsledelse ISO-9001 og Arbejdsmiljøledelse ISO-45001 og har en LEAN orienteret tilgang til egne processer.

 

Om stillingen

Dine primære opgaver vil være eftersyn og reparation af radiomateriel, natkampudstyr mv., HTK systemer samt diverse kommunikationssystemer på hjulkøretøjer og pansrede platforme.

Du vil skulle deltage i sidemandsoplæring af værkstedets øvrige elektronikfagteknikere.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med værkstedets øvrige medarbejdere.

Du skal forvente at deltage i øvelsesvirksomhed og anden feltmæssig uddannelse med henblik på at kunne indgå i beredskabsenheder i rammen af 3. Vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon, som en naturlig del af tjenesten.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet elektronik fagtekniker eller lign. Du er udnævnt korporal, alternativt fundet egnet til korporals uddannelse.

Det er ønskeligt, at du har et bredt kendskab til RDO 152 serien, natkampudstyr samt øvrigt elektronisk standardudstyr anvendt i Hæren. Har du kendskab til HTK er det en stor fordel.

Ligeledes forventer vi følgende:

  • Du skal kunne honorere kravene i sundhedstriaden.

  • Du skal være eller kunne sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt”.

  • Du har kendskab til SAP DeMars, PM-modulet.

  • Du har kørekort til kategori B-C-E.

Endeligt skal du være omstillingsparat, fleksibel og besidder gode samarbejdsevner. Samt være løsningsorienteret og har en positiv tilgang til opgaverne.

 

ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

 

Dit faste tjenestested vil være i Nørresundby

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder Jan Nyborg, på tlf. 4132 2915

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist er den 24. marts 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

 

Fakta

Application due
24-03-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print