Hærhjemmeværnet
Rådighedsstillinger – Landsdelsregion Øst søger kaptajner af reserven til staben.

Har du også opdaget, at nationale operationer fylder mere og mere? Så har du også bemærket, at Hjemmeværnet konstant er indsat til støtte for Forsvaret, civilsamfundet samt som bistand til politiet!

Er du klar til et spændende job i reserven, hvor du vil være involveret i nationale operative indsættelser på Sjælland og Bornholm? Så bør du overveje en rådighedsstilling hos os ved Staben i Landsdelsregion Øst.

 

Om os

Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Kastellet i København.

Landsdelsregionen er operativt underlagt Forsvarskommandoen med direkte operativ reference til Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse, varetage og koordinere militære opgaver i regionens ansvarsområde. Regionen indgår som en af komponenterne i samfundets beredskab. Ligeledes koordinerer vi den samlede militære støtte til samfundet i forbindelse med f.eks. katastrofer, ekstremt vejr og terroranslag.

Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.

Vi er organiseret i en brigade stabsstruktur og med ansvar for indsættelse af landstyrker i den østlige del af Danmark. Landsdelsregionen har underlagt seks hærhjemmeværnsdistrikter, alle organiseret som bataljonsstabe, placeret med fem på Sjælland og én på Bornholm. Herudover er der underlagt to føringsstabe og ét særligt støtte- og rekognosceringskompagni.

 

Om stillingen

Som stabsofficer skal du kunne varetage en bred vifte af stabsopgaver i nært samarbejde med hjemmeværnsdistrikterne, enheder fra hæren, politi og civile myndigheder.

Der søges både stabsofficerer til G2, G3, G4 og G6.

Alle stabsmedlemmer har som udgangspunkt faste funktioner, og erfaring med de respektive specialer. Kendskab til øvrige specialer er nødvendig.

Det forventes, at du som minimum deltager i aktiviteter i størrelsesordenen 10 tjenestedage pr. år. De fleste dage vil være planlagt i god tid, og omtrent halvdelen på hverdage og halvdelen i weekender.

Som reservist i Hjemmeværnet bliver du ansat i en designeringsfunktion i en af mange myndigheders respektive krise-/krigsorganisation.

Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

 

Om dig

Du er i dag KN-R (M321) eller PL-R med potentiale for udnævnelse. Det er vores håb, at du besidder et stort engagement, kan justere dine aktiviteter ud fra omstændighederne, og at du forståeligt kan tage ansvar, samt se den overordnede sammenhæng.

Du skal være opmærksom på at være et godt forbillede for andre officerer, befalingsmænd og soldater. Du besidder en solid forståelse for den operative virksomhed og er fortsat indstillet på at videreudvikle dig inden for Forsvaret.

Du prioriterer at have en stilling i Forsvarets reserve, og dit civile job tillader, at du kan deltage i planlagte aktiviteter. Det er en fordel, hvis du er bosiddende øst for Storebælt.

 

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til major af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende chef G5 major Michael Christensen på mob. 23 66 61 21 eller mail: LRGNE-G5-11@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Caroline K. Petersen på telefon 72 81 96 50 eller på mail FPS-CKP@mil.dk.

Der rekrutteres til flere stillinger, så der gennemføres løbende samtaler.

 

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer. Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed fremmer opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Fakta

Application due
28-02-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace


Workplace


Contact
Caroline Kjøller Petersen 
HR-konsulent
72819650
Michael Christensen 
MJ
 
 
Share/Print