Ingeniørregimentet
NKDEL til 7. HBUKMP/2EODBTN ved Ingeniørregimentet i Skive

Vil du være med til, at udvikle og inspirerer unge værnepligtige og befalingsmænd, så de bliver klar til at gøre karriere i forsvarets?

Søger du stor medindflydelse på egen arbejdstid og forudsigelighed i uddannelsesperioden?

Om os

Vi er et værnepligtskompagni der halvårligt modtager ca. 150 værnepligtige og en håndfuld nye faste befalingsmænd og officer. I de 4 måneder med værnepligtige vil tempoet være højt og med lange dage. I de mellemfaldende perioder vil fokus være på faglig kompetenceudvikling, afvikling af merarbejde samt tid til refleksion, evaluering og genopbygning af kampkraft.

Grundet det store indtag af nye og unge medarbejdere vil kompagniet derfor have et stort fokus på udvikling og holdningsprægning af nyt personel. For det faste personel prioriteres socialt sammensværg højt, da dette skaber grundlaget for det tætte samarbejde en dagligdag med værnepligtige kræver. Enheden er kendetegnet ved en fri omgangstone, hvor vi løser opgaverne sammen.

 

Om stillingen

Din primære opgave som næstekommanderende i delingen er at varetage delings faglige tjeneste. I samarbejde med delingsføreren, at uddanne delingens soldater og befalingsmænd. Virke som faglærer og instruktør på tværs af kompagniet.

Dagligdagen veksler mellem uddannelsesdage på kasernen og feltøvelser, hvor du er væk fra kasernen i flere dage. I perioder hvor der er indkaldt værnepligtige er der tale om et højt aktivitetsniveau i de andre perioder af året er der rig mulighed for at afvikle friheder, ferie og deltagelse i efteruddannelse.

Du skal deltage i uddannelsen af de værnepligtige både som faglærer og hjælpeinstruktør og gøre dem til dygtige enkeltkæmpere.

Du vil have et stort ansvar for delingen og vil i periode selvstændigt skulle fører og lede delingen. Det er derfor afgørende, at du gennem professionel og faglig dygtighed virker som forbillede, både holdningsmæssigt og fagligt.

 

Om dig:

Du er en initiativrig struktureret og professionel oversergent i god fysisk form. Alternativt en erfaren sergent som ønsker at søge OSU. Du brænder for at uddanne dygtige soldater og sætter fagligheden i højsædet. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret og kan lide at arbejde i en travl enhed, hvor arbejdstempoet er højt.
Du skal have lyst til at arbejde med helt unge og uerfarne soldater, og have en interesse i at uddanne dem bedst muligt, således de efter endt værnepligt kan indtræde i en af Forsvarets uddannelser med et godt udgangspunkt. Du skal kunne samarbejde med nyuddannede befalingsmænd og være en rollemodel for dem. Derfor vil det være en fordel, hvis du har erfaring som gruppefører i SRS eller fra HBU.

Du er desuden omstillingsparat, da beslutninger ofte træffes med kort varsel, ligesom du finder det naturligt, at man bidrager aktivt til det sociale liv, i og uden for tjenesten.

Du besidder en god ordenssans og kan arbejde selvstændigt med tildelte opgaver.

Vi forventer at du er afbalanceret i din ledelsesstil, sætter ære i at opretholde en høj faglighed og et positivt menneskesyn. Du er ligeledes bevidst om din rolle som mentor og forbillede for undergivet og sideordnet i en enhed med mange nye kollegaer.

Du har en positiv tilgang til ændrede vilkår og udfordringer, du er med din energi og vilje med til at skabe et godt arbejdsklima i enheden og udviser en anerkendende tilgang til andre.

Vi ser gerne, at du har et par års erfaring som oversergent og er uddannet køreassistent eller køreinstruktør, samt i besiddelse af stort kørekort.

 

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.

Stillingen kan besættes af en sergent  med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompagnichef Kaptajn Sebastian Søndergaard IGR-2B-700A@MIL.DK, 22833366, Eller Kompagnibefalingsmand Oversergent Henrik Hald, IGR-2B-700C@MIL.DK, 72828703.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse  mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 16. marts 20255 og samtaler forventes afholdt løbende eller umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. maj 2025 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

OM INGENIØRREGIMENTET

Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.

Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.

Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.

Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.

Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

 

Fakta

Application due
16-03-2025

Start date
01-05-2025

Work hours
37

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Østjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print