4. Eskadre
Idrætsinstruktør til Idrætselementet ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed.

Er du sergent, konstabel eller værnepligtig optaget på Søværnets Grundlæggende Sergentuddannelse og har du flair for at undervise og udvikle?

Så er her et spændende job som instruktør i idrætselementet ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed, CMS.

 

Om os

CMS understøtter, at Søværnets medarbejdere og Reserven gennem hele karrieren fleksibelt kan udvikle deres viden og kompetencer – så vi alle står forbundne og forpligtet i løsningen af Søværnets opgaver.

Fremtiden bliver mere kompleks og uforudsigelig, og kravene til soldaterne bliver større. Derfor skal vi arbejde agilt i den måde, vi tænker og udvikler uddannelse og træning på.

På CMS uddanner og træner vi Søværnets medarbejdere til at løse unikke opgaver. Vores uddannelser og træning hviler på et stærkt fagligt vidensgrundlag inden for de maritime kerneområder. Størstedelen af aktiviteterne foregår lokalt, hvor vi har specialiserede træningsfaciliteter.

CMS er videns- og kompetencecenter, underlagt Søværnskommandoen, geografisk placeret i henholdsvis Bangsbo, Frederikshavn og i Hvims, Aalbæk og vi er i alt 69 medarbejdere. Vi er ansvarlig for uddannelser og træning inden for en lang række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed med fokus på M100 og M200 funktionsniveauer. Dog henvender vores mange efteruddannelser sig bredt til personel i Søværnet, det øvrige Forsvar og andre offentlige myndigheder.

 

Elementet er organisatorisk placeret under grunduddannelsessektionen (GR) ved CMS, hvor også Søværnets uddannelser inden for redningsmidler og fartøjstjeneste (REFA), håndvåben og Maritime Force Protection og boarding (HVB/MFP/BOR) og Søværnets Basis Uddannelse (SBU) er placeret. Elementet består af to medarbejdere; en elementleder og en instruktør med uddannelsesaktiviteter som de største opgaver.
 

Idrætselementet varetager ligeledes sagsbehandling samt udvikling af Søværnets uddannelser inden for Militær Fysisk Træning (MFT), og koordinerer dette i dialog med eksterne samarbejdspartnere i hele forsvaret. Elementet yder ligeledes støtte til SBU i forbindelse med uddannelse af værnepligtige samt andre kursister. Ydermere står elementet for gennemførslen af Forsvarets Fysiske Basistest (FFB) for CMS ansatte.

 

Vi kan tilbyde en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger i et miljø med en uformel og afslappet omgangstone.

I idrætselementet er der fokus på gennemførelse, optimering og udvikling af lektioner. Vi ønsker at levere undervisning af høj kvalitet. Arbejdstempoet er varierende med vekslen imellem roligere perioder med mulighed for kompetenceudvikling og perioder med et større arbejdspres.

 

Om stillingen

Du skal være instruktør inden for Militær Fysisk Træner. Du skal planlægge, gennemføre og kontrollere undervisningen i tildelte idrætsfag, som eksempelvis udholdenhedstræning, styrketræning, svømning samt vejledning og træningsplanlægning af Søværnets medarbejdere.

Du skal deltage i  øvelser og besidde evnen og viljen til selvstændigt at holde dig opdateret med nyeste viden inden for MFT.

Du vil endvidere skulle virke som hjælpeinstruktør ved øvrige kurser, herunder deltage i øvelsesvirksomhed i forbindelse med uddannelsesaktiviteter.

Du vil i det daglige indgå i et samarbejde med elementet omkring vedligeholdelse og udvikling af øvelsesfaciliteter samt undervisningsmateriel.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og behov.

 

Om dig

Du er sergent – alternativt tilhører marinekonstabelgruppen, M100, med instruktørerfaring og gennemført afprøvning til sergentuddannelsen og fundet egnet til udnævnelse til sergent.

Du har en professionel og ansvarsbevist tilgang til opgaverne, er initiativrig, og formår selvstændigt at igangsætte opgave- og problemløsninger, som bidrager til det fælles mål.

Du er helhedsorienteret, hvor du tager højde for den fælles opgaveløsning, under egen opgaveløsning, samt inddrager forskellige relevante perspektiver i opgaveløsningen.

Du er i stand til at formulere dig både skriftligt og mundtligt. Du har gode engelskkundskaber, således at du kan deltage i internationale kurser.

Du har blåt bevis og har bestået Forsvarets Fysiske Basiskrav.


Vi ser gerne du har gennemført kurserne:

  • MFT 1
  • MFT 2

 

Yderligere ser vi også gerne, at du har erfaring inden for svømning og udviser en generel interesse og nysgerrighed for fysisk træning. Da vi i idrætselementet er forbilleder for kursister ved Søværnets Basisuddannelse, kan det være en fordel, at den fysiske grundform er på plads, da vi ofte deltager i den fysiske del af undervisningen.

Mangler du en eller flere af ovenstående kvalifikationer, kan du stadig komme i betragtning, såfremt du er indforstået med et tilpasset uddannelsesforløb. Civile kompetencer inden for det idrætsmæssige, vil blive betragtet positivt.   

Er du for nuværende tjenestegørende i et andet værn, kan du også komme i betragtning til stillingen forudsat, at du er indforstået med at skulle overføres til Søværnet og gennemgå  grundlæggende kurser og uddannelser for at kunne indtræde i Søværnet.
 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

 

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

 Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn, Bangsbo.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder Idræt ved CMS, SSG Kenth Fjordvald på telefon 728 55 116 e-mail; 4e-cms-gr60@fiin.dk eller sektionschef OK Brian Hørby på telefon 728 55200.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 16. marts 2025. Stillingen er til besættelse 1. maj 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

 

 

 

 

 

Fakta

Application due
16-03-2025

Start date
01-05-2025

Work hours
37 timer

Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace


Workplace


Contact
Anne Elvira Enkelund 
Næstkommanderende
 
 
 
Share/Print