Er du motiveret af at anvende dine tekniske færdigheder til gavn for Forsvarets Radiokommunikationssystemer? Er kommunikationssystemer et af dine primære interesseområder, og søger du en stilling med betydeligt ansvar i en engageret organisation? Så bør du læse videre her!
Om os:
Vi udgør et team bestående af ti dedikerede medarbejdere, hver med sit eget specialistområde. Sammen bidrager vi til anskaffelse, kapacitetsudvikling og drift af kommunikationssystemer til hele Forsvaret.
Vi faciliteter indkøb af nye materielsystemer, lægger grundlaget for løbende systemdrift, implementerer materielmodifikationer og har ansvaret for systemafvikling – en proces, hvor vi følger materielansvaret inden for alle aspekter af det danske forsvar, på alle leder og kanter, i samarbejde med brugerne inden for Forsvarets forskellige værn.
Vi sikrer, at Forsvarets kommunikationssystemer er skræddersyede til opgaven og følger med udviklingen, så Forsvarets operative enheder kan kommunikere sikkert til lands, til vands og i luften – både i Danmark og under internationale missioner. Vi har en stor berøringsflade i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), både med eksterne leverandører og interne kunder.
Vi opererer i en spændende hverdag inden for et engageret miljø, hvor faglig ekspertise, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsdag med respekt for den enkeltes færdigheder, hvor du har betydelig frihed til selv at planlægge opgaver og tilrettelægge arbejdsrutiner.
Om stillingen:
Du arbejder som Site Manager med opgaver inden for radiokommunikationssystemer, såsom:
- Koordinering af sektionens komplekse projekter (i.e. Voice Communications System erstatning, Broadcast And Ship Shore implementering, Voice Recording System etc.).
- Sektionens kontaktperson vedr. Forsvarets radiosite infrastruktur og kommunikationscentre (i.e. nødstrømsanlæg, køling, radiomateriel, datalink, antenneudstyr etc.).
- Oparbejdelse og vedligeholdelse af et tæt samarbejde med Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES).
- Derudover har du rejseaktivitet i forbindelse med opgaveløsning samt møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.
Om dig:
- Vi forventer, at har en baggrund som Overværkmester, Seniorsergent, elektronik fagtekniker eller tilsvarende.
- At du er i stand til at arbejde selvstændigt, hvor du følger opgaverne til dørs, og du kan håndtere omfangsrige og komplekse sager. Du er proaktiv, arbejder struktureret, er omhyggelig og du bevarer overblikket - selv i en travl hverdag.
- Det vil være en fordel, hvis du besidder bred teknisk viden inden for HF/VHF/UHF radiokommunikation, kommunikationsprotokoller, Linksystemer, IP-netværk, systeminterfaces m.v.
- Erfaring med projektledelse, forhandling og mødeledelse samt kendskab til SAP og PRINCE2® vil være en fordel.
- Du trives i et arbejdsmiljø med mennesker med forskellige baggrunde og fagligheder.
- Vi forventer, at dine danske og engelske færdigheder er gode, både mundtligt og skriftligt.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende relevant overenskomst. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit faste tjenestested vil være Ballerup.
Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kapacitetscenter manager Steen Amtoft på tlf. 2544 7388 eller forretningsområdechef Henrik Swartz på tlf. 2541 5243.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent, Jim Kilbæk på mail: FPS-JJK@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er 17. marts 2025 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Stillingen forventes besat snarest muligt.
Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets koncern tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 2.500 medarbejdere. Knap 850 af FMI’s ca. 2.500 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.