2. Eskadre
Taktisk Officer Undervand til tjeneste og sejlads på Fregatten ABSALON

Er du taktisk officer i Søværnet og har du et ønske om at anvende, udvikle og ikke mindst udfordre dine kompetencer som sø-kriger?

Som Taktisk Officer Undervand (TAO-U) får du muligheden for at bringe alle dine taktiske færdigheder i spil, og forestå den taktiske indsættelse af fregatten.

OM OS
ABSALON indgår i 2. Eskadre, der bl.a. opstiller enheder til internationale og nationale maritime operationer og kan indgå i hele konfliktspektret. ABSALON har i nyere tid gennemført indsættelser i Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG1), pirateribekæmpelse i Gulf of Guinea og patruljer i dansk nærområde.

På ABSALON har vi en sund kultur. Vi har respekt for individet både som soldat og person. Vi har en god omgangstone samt respekt for fagligheden. Vi er loyale over for opgaven, hinanden og ABSALON.
Professionalisme er en del af ABSALON kultur. Vi deler vores faglige viden på tværs af sektionerne og løser opgaverne, så godt vi kan. På den måde bliver vi bedre sammen og kan kæmpe som en samlet enhed, hvor vi lærer af vores fejl og aldrig giver op.

OM STILLINGEN 
Du bliver en del af skibets operationsdivision, og vil have til opgave at planlægge og udføre skibets operationer og øvelser, samtidig med at du vil fungere som taktisk rådgiver for skibsledelsen og især operationsofficeren.
Til søs er du leder af det vagtgående hold i skibets operationsrum.
Taktisk Officer Undervand (TAO-U) er en spændende stilling ombord. Du bliver enhedens Subject Matter Expert inden for Anti-Submarine Warfare (ASW).

I klart skib er du ansvarlig for skibets ageren i denne warfare. TAO-U er desuden Command Principle Warfare Officer (CMD PWO), og har dermed ansvaret for den taktiske føring af fregatten. Du fungerer som bindeled mellem bro og O-rum. CMD PWO har desuden ansvar for, at der arbejdes sammen mellem de forskellige warfares og for at støtte OPO og skibschefen i deres beslutningstagen.

Det forventes, at du i en travl hverdag med mange opgaver, stadig har viljen til at finde tiden til fordybelse inden for dit felt. Derudover forventes det, at du forestår udviklingen af operationsdivisionens niveau inden for ASW. Du vil komme til at bidrage med udviklingen af ASW, ikke kun på ABSALON, men i hele Søværnet.

Udgangspunktet for daglig tjeneste er fra basehavnen i Frederikshavn, men vi er pragmatiske, når det kommer til muligheden for at arbejde hjemmefra. Generelt arbejdes der kun i Frederikshavn i det omfang, det er nødvendigt for at klargøre til sejladser. Der vil blive udleveret en fjernarbejdsplads (FAP) ved møde ombord.

Når skibet er i basehavn, indgår du i tørnen som vagthavende officer, hvorfor vagtdage kan forventes.

OM DIG
Du er kaptajnløjtnant og har gennemført Taktisk Officerskursus (TOK) i Søværnet.  Hvis du er en erfaren premierløjtnant og/eller evt. mangler dele af TOK, vil der kunne udarbejdes en uddannelsesplan ved ansættelse. Du skræmmes ikke af en kultur, hvor arbejdsdagene til søs ofte kan være langt over otte timer.

Du har et stort ønske om at dygtiggøre dig inden for sømilitær taktik, og er villig til at videreuddanne og specialisere dig løbende inden for dit tildelte fagområde. En stærk faglig interesse for det maritime taktiske område er afgørende for din succes i stillingen, og det forventes, at du er engageret i forhold til udvikling og implementering af SOPer, tjeklister indenfor dit felt.

Det bliver din opgave at være en af dem, der går forrest i ABSALONs opgaveløsning.
 
Du og din familie er afklaret med, at stillingen indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet. Du er egnet til INTOPS og besidder godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested Frederikshavn.

ANSØGNING OG KONTAKT
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende Ole Frandsen på e-mail 2E-ABSL-NK@MIL.DK eller telefon 3016 9491 .

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 3266 5839.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 16. marts 2025 og vi forventer at holde samtaler i uge 12 og 13.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Fakta

Application due
16-03-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print