Operation Support Wing
Kørselshjælper ved Operations Support Wing

Har du benzin i blodet og mod på at arbejde med Forsvarets køretøjer? Vil du være en del af et velfungerende team, der sætter en ære i at yde god service til myndighedens køretøjsbrugere? Så er det måske dig vi mangler. Operations Support Wing på Flyvestation Karup søger en konstabel til en stilling som kørselshjælper til ansættelse pr. 01.05.2025.


Om os:
O-Group Staff er ansvarlig for sagsbehandling i forhold til Operations Support Wing operationsstøttekapaciteter, herunder materiel, uddannelse, træning, øvelser og indsættelse.

O-Group Staff varetager ligeledes Parent Unit/Supporting Parent Unit opgaven i forbindelse med udsendelsen af Operations Support Wing operationsstøttebidrag samt Flyvevåbnets enkeltmandsbidrag til internationale operationer.

På uddannelsesområdet har O-Group Staff ansvaret for sagsbehandling i forhold til Flyvevåbnets Basisuddannelse og anden uddannelsesvirksomhed inden for operationsstøtteområdet til understøttelse af Operations Support Wing, såvel som eksterne myndigheder. O-Group Staff varetager tillige den logistiske støtte samt den materielfaglige sagsbehandling i Operations Support Wing.

Ovenstående opgaver varetages i tre elementer, hhv. A3.5 (Current OPS and Plans Element), A4.6 (Logistics and Comms Element) og A7 (Training and Exercise Element), hvor det er i A4.6, at vi søger en konstabel til kørselselementet.

Operations Support Wing er en innovativ arbejdsplads, hvor vi har stort fokus på selvstændigt arbejde og individuel udvikling. Der er gode efteruddannelsesmuligheder inden for eget arbejdsområde.


Om stillingen:
Du bliver en del af et velfungerende team på tre medarbejdere, som samlet indgår i et logistisk element på 12 medarbejdere, der varetager den logistiske støtte samt den materielfaglige sagsbehandling i Operations Support Wing. Det logistiske element hedder A4.6. Teamet på tre, som du bliver en del af, udgør Operations Support Wing kørselselement med en garagemester som daglig leder.
Du får en meget selvstændig arbejdsdag, og er med i mange beslutninger omkring dine arbejdsopgaver.
Dine opgaver vil være:

  • servicering, eftersyn og vedligeholdelse af køretøjer,
  • udarbejdelse af vedligeholdelsesmeddelelser (VH- meddelelser),
  • at indskrive og føre kilometerregnskab i SAP,
  • kontrol og drift af førstehjælpsudstyr og ildslukker i bilerne,
  • at bistå og hjælpe med køretøjsomskolinger,
  • småreparationer på køretøjer og cykler.


Vi tilbyder:
Et interessant og alsidigt job med store faglige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig, som personlig udvikling.

Vi lægger vægt på godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, blandt andet gennem en uformel og åben omgangstone.
 

Om dig:
De vigtigste kvalifikationer er, at:

  • du er udadvendt og servicemindet
  • du har gåpåmod, samt engagerer dig i opgaveløsningen
  • du er fleksibel og indstillet på at have en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • du selvstændigt opsøger og løser opgaver, der falder inden for dit ansvarsområde
  • du kan sikkerhedsgodkendes til HEM
  • du har kørekort B


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

 

Kontakt:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Thomas Schmidt på mobil: 40 80 21 46 eller tschmidt@mil.dk

Har du sprøgsmål omkring løn- og ansættelsesvilkår kontakt HR-konsulent Jim Kilbæk på mail FPS-JJK@MIL.DK.


Sådan søger du:
Vi vil bede dig søge stillingen via linket.

Ansøgningsfristen er den 23.03.2025, og samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse heraf. Stillingen ønskes besat pr. 01.05.2025 eller snarest muligt derefter.


Operations Support Wing er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Endvidere forestår Operations Support Wing uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser. Derudover leverer Operations Support Wing administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for Operations Support Wing garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig. 

Fakta

Application due
23-03-2025

Start date
01-05-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print