Er du klar til at præge Søværnets personelpolicy og skabe de bedste rammer for vores medarbejdere? Brænder du for HR-udvikling, diversitet og inklusion, og har du lyst til at indgå i et dynamisk team, der arbejder tæt sammen om at løfte både strategiske og praktiske opgaver? Så er du måske den orlogskaptajn eller erfarne kaptajnløjtnant, vi søger.
Om stillingen
I N1 – Struktur og Personel Policy får du en central rolle i at forme og vedligeholde Søværnets samlede personelpolicy. Dit primære fokus vil være på personelpolicy, men du kan også få opgaver inden for strukturudvikling – alt afhængig af dine erfaringer og interesser.
I denne stilling kan du forvente at;
- Udvikle og implementere policy vedr. bemanding, diversitet og inklusion, reserve, pårørende-, senior- og veteranindsatsen samt andre HR-relaterede områder.
- Udarbejde analyser og prognoser, der hjælper Søværnets øverste ledelse med at træffe velinformerede beslutninger om fremtidig bemanding og organisering.
- Skabe retning og sammenhæng i governance og direktivgivning i tæt samarbejde med vores HR-partner.
- Repræsentere N1 i relevante fora både nationalt og internationalt.
- Indgå i strukturudvikling, når der er behov for at tænke organisation, opgaver og personel i én fælles ramme.
- Have muligheden for på sigt at indgå i BWO (Battle Watch Officer) vagten, når du er klar til at bidrage til Søværnets operative opgaveløsning.
Som en del af vores udvikling bliver Søværnets Center for Administration (SCA) i løbet af foråret 2025 underlagt N1. Du får derfor også et vigtigt ansvar i at binde de administrative funktioner sammen med personelpolicy, så vi i fællesskab understøtter hele organisationen ensartet og professionelt.
Om dig
Du har ønskeligt baggrund som orlogskaptajn (M331), eller du har en tilsvarende erfaring fra en anden relevant militær eller civil stilling. Du trives i et miljø, hvor du:
- Formidler komplekse problemstillinger på en klar og forståelig måde – både skriftligt og mundtligt.
- Er åben, imødekommende og god til at samarbejde på kryds og tværs af værn og fagområder.
- Har lyst til at videreudvikle dine kompetencer, uanset om det gælder HR, policyudvikling, organisationsudvikling eller operative opgaver.
- Sætter pris på et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har et godt socialt sammenhold.
- Er fleksibel og klar til at håndtere nye eller uforudsete opgaver, som måtte opstå undervejs.
Hvad vi tilbyder
Som en del af N1 – Struktur og Personel Policy får du indflydelse på, hvordan Søværnets personel- og strukturpolicy kommer til at se ud i fremtiden. Du kan se frem til:
- Varierede arbejdsopgaver, hvor du får både strategiske og praktiske HR- og policyopgaver, og hvor du selv har mulighed for at præge din rolle.
- Et engageret team, som værdsætter samarbejde, god energi og faglig sparring. Her er der plads til både grin i hverdagen og ambitiøse målsætninger.
- Udviklingsmuligheder i form af kurser, netværk og samarbejde med mange forskellige afdelinger og niveauer i Forsvaret.
- En arbejdsplads, der prioriterer trivsel, og som tilstræber fleksible rammer, så du kan få arbejdsliv og familieliv til at spille sammen.
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige arbejdssted er Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Du skal kunne kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav, samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OK Frederik Ørsted på tlf. 53573031.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.
Ansøgningsfristen er den 24. marts 2025.
Samtaler forventes afholdt den dato.
Stillingen er til besættelse den 1. maj 2025 eller hurtigst muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM SØVÆRNSKOMMANDOEN - Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.