4. Eskadre
Rådighedsstilling – Reserveofficer til Søværnets Geospatiale Kompetencecenter ved Søværnets Center for Taktik

Ønsker du at bidrage i udviklingen af det geospatiale område i Søværnet. Så har du chancen for at blive en del af reservestyrken på Søværnets Center for Taktik (TAC), hvor vi søger en kaptajnløjtnant med viden inden for GIS.

 

Om Os

Center for Taktik (TAC) er et maritimt videns- og kompetencecenter med fokus på undervisning, træning og udvikling af doktriner inden for alle aspekter af maritim krigsførelse. Vores hovedopgave er at uddanne og bidrage til træning af Søværnets besætninger. Søværnets Geospatiale Kompetencecenter er tilknyttet TAC, hvilket betyder tæt kontakt til alle maritime aspekter, hvor GIS indgår.

Reserveelementet ved TAC (og i Søværnet generelt) består af personale med forskellige rang og specialiseringer, og formålet er at bidrage til løsningen af daglige opgaver. Vi vil gerne have flere fagspecialer og har derfor brug for dig.

Forsvarets og Søværnets øverste ledelse har stor fokus på styrkelsen af reserven, og derfor har dine kvalifikationer og din indsats stor bevågenhed.

TAC er geografisk beliggende i Frederikshavn.

 

Om Stillingen

Som reserveofficer i Søværnet bliver du ansat i en designeringsfunktion i 4. Eskadres krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/ stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

I dagligdagen bliver du indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion, for dit vedkommende som kaptajnløjtnant af reserven. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Reserveområdet er et vigtigt område, og det er en prioriteret opgave at få opbygget en robust reservestyrke, hvor der kan trækkes på mangfoldige erfaringer. Det er et job med stor fleksibilitet og frihed og du har naturligvis selv indflydelse på din planlægning af arbejdstiden.

Tjenesten finder sted på TAC, fra hjemmet og til søs på forskellige enheder i Søværnet.

 

Om dig

Du har gjort tjeneste i Forsvaret og du er måske i gang med en civil uddannelse eller ansat ved en civil arbejdsgiver. Eventuel tjeneste i forsvaret, hvor du har opnået færdigheder inden for geospatial indhold.

Du ønsker at oprette en forbindelse til Søværnet, hvilket du betragter som en berigende afveksling fra din dagligdag.

Du har gode samarbejdsevner og er ikke bleg for at træde til, hvor der opstår behov. Du arbejder med en professionel attitude og ansvarsfølelse, og du evner at iværksætte løsninger på opgaver og problemer, når det er nødvendigt.

Du skal som minimum kunne afsætte 5 dage om året og det er vigtigt, at dette er forventningsafstemt med din civile arbejdsgiver.

 

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til kaptajnløjtnant af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.


Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte orlogskaptajn Kim Geisler Kristensen på telefon 72 85 53 81 / 23 10 85 50 eller mail: 4E-TAC-UD602@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Caroline K. Petersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 50.

Ansøgningsfristen er den 23. marts 2025. Der inviterer til eventuelt samtale efter ansøgningsfristens udløb. Samtaler forventes at blive holdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. april 2025, eller snarest herefter.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Om 4. Eskadre (4 ESK)
4. Eskadre er den primære leverandør af uddannelser til Søværnets operative enheder. Eskadren løfter uddannelser inden for alle faglige niveauer i Søværnet. Dertil bidrager Eskadren med faglighed og sagsbehandling inden for alle Sømilitære områder.

4. Eskadre består af en Eskadre stab med underlagte Centre. Søværnets Center for Taktik er et af disse centre. 4. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem det operative behov og løft af kompetencer på centre gennemført for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt. 

Fakta

Application due
23-03-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
Caroline Kjøller Petersen 
HR-konsulent
72819650
 
 
 
Share/Print