Manchet:
Helicopter Wing (HW) søger en assisterende luftdygtighedsmanager, der som medlem af HW CAMO ledelsesteam vil være et omdrejningspunkt ift. drift og udvikling af HW CAMO samt ift. sikring af den vedvarende luftdygtighed af Helicopter Wing luftfartøjer.
Hos Helicopter Wing værdsættes den gode omgangstone, hvor hver dag byder på nye udfordringer, der kræver handlekraft og en positiv indstilling. Så hvis du vil være en del af den logistiske opgaveløsning inden for helikopteroperationer, er jobbet som assistent måske noget for dig.
Om os:
HW er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke. På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.
Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.
Foruden den operative anvendelse af helikopterkapaciteterne er HW driftskoordinerende myndighed på luftfartøjstyperne EH101, AS550, MH60-R og T-17. Som driftskoordinerende myndighed har HW ansvaret for at planlægge og tilsikre udførelsen af alt vedligehold på luftfartøjerne, så disse forbliver luftdygtige.
Helicopter Wing, Continuing Airworthiness Management Organisation (HW CAMO) har det overordnede ansvar for den lang- og kortsigtede planlægning, tilrettelæggelse, koordination og opfølgning af den samlede materielfaglige drift af Flyvevåbnets helikoptere og T-17 fly.
Endvidere er HW CAMO ansvarlig for udarbejdelsen og vedligeholdelsen af de materielfaglige bestemmelser, samt det styringsgrundlag, som skal styre og fastholde luftfartøjerne i rammen af Continuing Airworthiness, baseret på kravene i DKMAR (FMIBST 680-12).
Om stillingen:
I stillingen vil du være øverste befalingsmand i HW CAMO og have det overordnede ansvar for enhedens disciplin, kultur og traditioner. Du vil derfor være rollemodel for HW CAMO befalingsmandskorps og konstabelgruppe, samt mentor for HW CAMO mellemledere.
HW CAMO er i gang med den praktiske implementering af DKMAR, og du vil i relation hertil få en central rolle ift. udvikling af HW CAMO og gennemførelse af forandringsprocesser.
Du vil i stillingen indgå i HW CAMO ledelsesteam, og derigennem i den daglige ledelse og drift af HW CAMO.
Opgaverne i stillingen omfatter bl.a.:
- Ved behov at varetage funktionen som "Senior Person" for chefen for HW CAMO irt. DKMAR
- Rådgiver og sparringspartner for chefen for HW CAMO
- Koordinationsansvarlig for HW CAMO støtte til Flyverkommandoens CAMO
- Koordinationsansvarlig for ajourføring, implementering og efterlevelse af HW CAMO manualer og processer
- Ansvarlig for gennemførelse af competence assessment for HW CAMO personel, og sikre indstillinger til kurser og uddannelser baseret på assessments
- Ansvarlig for gennemførelse af et styret faglig introduktionsforløb for nye HW CAMO medarbejdere
- Ansvarlig for at føre tilsyn og supervision med arbejdsgange og arbejdskvalitet i HW CAMO på vegne af chefen for HW CAMO
- Sagsbehandling i relation til såvel HW CAMO daglige drift som HW CAMO samarbejde med andre myndigheder
Om dig:
Du er chefsergent, alternativt er du en erfaren seniorsergent med et godt udviklingspotentiale ift. udnævnelse til chefsergent.
Det forventes, at du har en solid baggrund inden for det tekniske tjenestefelt og vedvarende luftdygtighed (DKMAR), herunder:
- Flyteknisk grunduddannelse (flymekaniker)
- Indgående erfaring med DeMars, særligt PM og PS modulerne
- Stor praktisk erfaring med DKMAR Part-M
- Kendskab til DKMAR Part-CAMO og Part-145
- Opfylder kravene til Senior Person i DKMAR, jf. FMIBST 680-10
- Et grundlæggende kendskab til alle HW luftfartøjstyper
Af dig som person forventer vi, at du:
- besidder de nødvendige personlige egenskaber til at være øverste befalingsmand og kulturbærer i HW CAMO med ansvaret for enhedens disciplin, kultur og traditioner
- Er helhedsorienteret
- Er god til at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer
- Er kvalitetsbevist
- Er struktureret
- Er god til at kommunikere
- Er initiativrig
- Siger din mening, og har en holdning til dit arbejde.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent som har et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit faste tjenestested vil være Karup.
Kontakt og ansøgning
For yderligere oplysninger om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte CH-CAMO major Søren Høst Hansen telefon 728 42011, eller mobiltelefon 41740552.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Jim Kilbæk på mail FPS-JJK@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er d. 24. marts 2025. Jobsamtaler afholdes løbende.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Du kan søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, kan du medbringe disse til en evt. samtale.
OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke. På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.
Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.