Operation Support Wing
Force Protection Elementsleder i Training & Reserve Squadron i Karup

Force Protection Elementsleder i Training & Reserve Squadron

I en verden med stigende trusler og uro spiller Force Protection en afgørende rolle for at sikre Flyvevåbnets enheder, opgaveløsninger og kapaciteter.
Nu har du muligheden for at få en nøglefunktion i at lede og udvikle Force Protection koncepter og træning.
Kunne du tænke dig at have ansvar for Force Protection uddannelser i Flyvevåbnet?
Vil du være med til at udvikle officerer, befalingsmænd, specialister og værnepligtige?
 

Om os
Vi er en selvstændig uddannelseseskadrille i Operation Support Wing. Du bliver en del af en enhed der har ansvar for gennemførsel af kurser inden for fagområderne sanitet, skydning, skyttetjeneste, militær fysisk træning, counter-drone og Force Protection.
Funktionsuddannelsen for Operationsstøtte officerer, vores største opgave, binder elementerne sammen og skaber synergi i enheden.

Vi er rigtige soldater, der værner om kvaliteten i enkeltkæmperfærdighederne og gør en dyd ud af at dygtiggøre andre i skarpe kompetencer. 
Der er mange års erfaring forankret i enheden, som lykkedes at fastholde medarbejdere i mange år. Det skyldes en kombination af meningsfyldte opgaver, work-life balance, et trygt arbejdsmiljø med plads til alle og muligheden for at fordybe og udvikle sig.

 

Om stillingen
Du bliver ansvarlig for en række kurser med relation til Force Protection. Herunder Force Protection Advisor, Site Survey, militær sikkerhedsrådgiver, efterretningskursus for kadetter, Post Attack Reconnaissance m.fl. Derudover får du mulighed for at have indflydelse på Force Protection i Flyvevåbnet, øvelser og du har reservister med instruktør kompetencer underlagt dit element. Du refererer direkte til eskadrillechefen som din daglige leder, og er faglig sparringspartner med vores uddannelsesleder, de øvrige elementer samt andre enheder.
Du vil have stor indflydelse på udviklingen af Force Protection elementet og de opgaver som det kan varetage. Fagområdet Force Protection er i rivende udvikling og prioriteres højt i Flyvevåbnet. Det er derfor en unik mulighed for at arbejde med essentiel uddannelse, udvikling og operationer.
Du kan forvente løbende at medvirke til planlægning og gennemførsel af missionsforberedende uddannelser og herved indgå i et tværfagligt samarbejde med instruktører på tværs af organisationen og fagområder.

Det endelige stillingsindhold vil blive tilpasset ud fra den valgte kandidats erfaring og kompetencer - der vil i den forbindelse være mulighed for medindflydelse på indholdet.

 

Om dig
Stillingen er indplaceret som seniorsergent, men vi modtager også gerne ansøgninger fra den erfarne oversergent.

Vi søger en holdspiller, som prioriterer fællesskabet og helheden højt. Vi forventer, at du har en oprigtig interesse i Force Protection, og at du er motiveret mht. at udvikle området yderligere. En udvikling, som vi forventer vil ske i tæt dialog med chef, uddannelsesleder og elementets rådighedspersonel, samt i andre relevante og tværgående samarbejder. Derudover forventer vi, at du er omstillingsparat og har gå-på-mod til at løse opdukkende opgaver i forbindelse med forespørgsler på input til Force Protection fra interne og eksterne samarbejdspartnere.
Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet inden for Force Protection i Forsvaret eller civilt. Vi går efter at ansætte den gode leder, samt ildsjælen som vil kunne løfte ansvaret for elementet. Det faglige niveau skal vi nok skabe muligheden for at opnå.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for TRS kaptajn Kim Christensen på tlf.: 51 44 77 06 eller via mail: osw-tr-001@mil.dk

Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår kontakt HR-konsulent Öznur Arabaci på mail FPS-OAR@FIIN.DK.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 12. august 2025, vi forventer at gennemføre samtaler uge 33 + 34. Stillingen ønskes besat pr. d. 1. oktober 2025 eller snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer, og vi løser utrolig mange forskelligartede opgaver inden for administration, Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vores specialer omfatter bl.a. rejsesagsbehandling, meteorologi, elektronisk krigsførelse, bevogtning og Air Mobile Protection and Recovery.

Derudover er vi Flyvevåbnets værnepligtiges første møde med Forsvaret, ligesom Prinsens Musikkorps og Military Working Dog også er blandt vores specialer. Endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

Fakta

Application due
12-08-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print