Trænregimentet
Leder til Militærpolitiets uddannelsessektion

Har du evnerne og overblikket til at varetage driften af Militærpolitiets uddannelsessektion i et udviklende miljø, hvor ændringer til både organisation og uddannelsen vil ske i de kommende år? Kan du som leder skabe sammenhæng i hverdagen og være et forbillede for engagerede medarbejdere, der er ansvarlige for hele det uddannelsesmæssige grundlag for fremtidens militærpolitisoldater?

Så er du godt på vej til at blive Militærpolitiets næste leder i uddannelsessektionen.

Om os
Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarsministeriets Auditørkorps og allierede nationers Militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, samt en Militærpolitiskole. Derudover er der en Militærpolitistation fordelt geografisk med placering i Aalborg og København.

Om stillingen
Uddannelsessektionen ved Militærpolitiet består af to kaptajner/kaptajnløjtnanter, to seniorsergenter og en kontorassistent. Du er direkte underlagt stabschefen for Militærpolitiet, og fungerer samtidigt som ledelsens nærmeste rådgiver, når det kommer til uddannelsesmæssige anliggender.

Du vil blive ansvarlig for planlægningen af de dele af enhedsuddannelse ved Militærpolitiet, som gennemføres centralt. I tråd med det vil du også være ansvarlig for vejledning af enhederne i uddannelsesplanlægningens gennemførelse. Du vil blive ansvarlig for kontrollen af den gennemførte uddannelse ved Militærpolitiets skole og kompagnier.

Stillingen af en god blanding af tid ved skrivebordet og tid ude ved soldaterne, med stor frihed under ansvar. Det forventes, at der både er styr på sagsbehandlingen, men ligeledes at selve uddannelsen bliver set og personligt kontrolleret.

Yderligere kan du forvente, at der i perioden vil være fokus på udvikling af en ny Militærpoliti grunduddannelse i relation til den nye værnepligtsmodel. Her får du en central rolle, når der skal udstikkes en ny retning for Militærpolitiets grunduddannelse.

Som leder i uddannelsessektionen ved Militærpolitiet vil du opnå en stor intern og ekstern kontaktflade inden for dit ansvarsområde. Det værnsfælles operative miljø medvirker til, at du i dit daglige virke vil blive udfordret både fagligt, planlægnings- og ledelsesmæssigt, og du vil få en bred berøringsflade med Militærpolitiets samarbejdspartnere. Vi forventer, at du har en høj grad af forudseenhed, samt gode kompetencer inden for planlægning, ressourcestyring og kommunikation.

Du skal i perioder påregne deltagelse i øvelsesaktivitet, hovedsageligt i Danmark.

Stillingen er et vikariat gældende indtil udgangen af februar 2026. Militærpolitiet vil ved vikariatets udløb, i dialog med stillingshaver, finde en anden passende stilling ved Militærpolitiet, alternativt ved Trænregimentet i Aalborg.

Om dig
Du er udnævnt kaptajn/kaptajnløjtnant, alternativt en erfaren premierløjtnant som er i gang med/har gennemført videreuddannelse til næste funktionsniveau. Har du ikke gennemført videreuddannelse endnu, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du er analytisk stærk, ligesom du har gode samarbejdsevner. Ligeledes formår du at delegere opgaver til undergivne på en klar og tydelig måde. Du evner at udvise en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse i en dynamisk hverdag, hvor balancen mellem uddannelse, drift, forankring og udvikling konstant skal evalueres for at opnå det bedste resultat.

Du skal have personlig gennemslagskraft, og have blik for at kunne tilpasse din kommunikation efter målgruppen og situationen.

Du formår at kunne samarbejde på tværs af en organisation med mange interne og eksterne interessenter, som alle stiller krav til din faglighed, samt evnen til at kunne skabe accept af valgte løsninger.

Du er omgængelig, imødekommende og tror på, at en åben kommunikation, og dét at udbygge og vedligeholde relationer på tværs af en organisation, er en forudsætning for det gode samarbejde. 

Du har gjort eller gør tjeneste ved Militærpolitiet og har derfor et dybdegående indblik i de uddannelser der gennemføres ved Militærpolitiet.

Du viser evner som rollemodel, hvilket er en vigtig forudsætning i Militærpolitiet. 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset frem udgangen af februar 2026. Efterfølgende vil Militærpolitiet i dialog med dig, finde en anden passende stilling ved Militærpolitiet, alternativt ved Trænregimentet i Aalborg.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Militærpolitiet, oberstløjtnant Claus Erik Dalsgaard Brønnum på telefon 5154 7430 eller mail TRR-MP-CH@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helle Elgaard Peterslund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 26. marts 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er ledig pr. 1. april 2025 og tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Trænregimentet og Militærpolitiet
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationaleoperationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder.
Find mere information om Militærpolitiet på vores Facebook side og www2.forsvaret.dk/omos/organisation/militaerpolitiet/Pages/forside.aspx

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Fakta

Application due
26-03-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print