Gardehusarregimentet
Forsyningshjælper til 2/I GHR

Er du skrap til forsyningstjeneste eller ønsker du at arbejde i en dynamisk forsyningssektion ved en operativ enhed, hvor du kan anvende og udvikle dine faglige kompetencer?

Så er det måske dig vi skal bruge i ULTRA 2/I/GHR i Slagelse.

Om os
2/I/GHR benævnt ULTRA er et mekaniseret infanterikompagni og består af tre mekaniserede infanteridelinger der anvender pansrede mandskabsvogne af typen Piranha 5 samt en kommandodeling kørende i MAN HX og Piranha 5.

Forsyningssektionen er underlagt kompagniets kommandodeling, hvor der til hverdag hersker en ærlig og direkte dialog mellem medarbejderne og lederne.  Vi er stolte over at have en professionel enhed, med et højt fagligt niveau. Vi ligger vægt på, at vores medarbejdere trives, og hvor der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Forsyningssektionen består foruden dig, af fem fagligt stærke medarbejdere som brænder for forsyningstjenesten.

Kompagniet består både af rutineret personel med flere missioner i bagagen og nyere tilgået personel. Kompagniet lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed, som man er stolt af at være en del af.

Kompagniet er kendetegnet ved, at alt det vi gør, gør vi for at udvikle vores MEKINF kompetencer. Vi ved, at man ikke kan blive nummer to på kamppladsen, og derfor kæmper vi hver dag for at være blandt de dygtigste soldater i den danske hær og herved skabe forudsætning for succes på kamppladsen. Vi søger alle hver dag at leve op til KMP motto – ”NON PLUS ULTRA”.

Om stillingen
Som forsyningshjælper støtter du, i rammen af forsyningssektionen, kompagniet og dets delinger, ved at tilvejebringe den logistiske støtte til den daglige uddannelse, samt under øvelser. Ligeledes er du med til at vedligeholde og tilrette kompagniets materielbeholdning i DeMars. Forsyningssektionen er kompagniets hjerte, og den instans, der får hverdagen til at hænge sammen.

Om dig
Du er en erfaren overkonstabel eller overkonstabel af 1.grad gerne med SRS baggrund fra kamptropperne. Du har en interesse i en faglig stilling, hvor du dagligt løser faglige opgaver. Vi søger en medarbejder der har god arbejdsmoral og godt humør.

Det er en fordel, men ikke et krav at du har:

- DeMars grunduddannelse og myndighedsbeholdning.

- Erhvervet kørekort kategori C og E.

- Truckcertifikat

- Last- og surringskursus

- ADR certifikat til stykgods (inkl. klasse 1) samt supplement klasse 1 – militær

Du er fagligt velfunderet og stræber altid efter, at levere det gode resultat. Du ved, at dit veludførte arbejde betyder, at kompagniet får de bedste muligheder for en optimal opgaveløsning.

Du besidder initiativ, således at du selvstændigt forstår at udnytte rammerne for arbejdets udførsel og din tid bedst muligt. Du er fleksibel i forhold til opgaveløsningen og de udfordringer, som du møder i et operativt miljø og under øvelsesvirksomhed.

Vi forventer, at du er opsøgende i forhold til logistiske opgaver, med henblik på at optimere kompagniets opgaveløsninger bedst muligt.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes meden tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste ogHærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef 2/I/GHR kaptajn M.O. Pratt-Dam på telefon: 728 33601, mail: GHR-1B-200A@MIL.DK, eller kompagnibefalingsmand 2/I/GHR Oversergent A.K. Olesen på telefon : 22144166, mail : GHR-1B-201A@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse  mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 16. maj 2025 og ansættelsessamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden samt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hans Majestæt Kongen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

Fakta

Application due
16-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland

Workplace


Contact
Anders Kragh Olesen 
 
 
 
Share/Print