Har du hvad der skal til for, at indgå som vagtbefalingsmand på en operativ militærpolitistation? Kan du som sergent træde i karakter i et operativt miljø, hvor dedikerede medarbejdere med et højt ambitionsniveau stiller et ubetinget krav om holdning og professionalisme?
Så er du den kommende vagtbefalingsmand ved MP-stationen i København.
Om os
Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.
Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarsministeriets Auditørkorps og allierede nationers MP.
Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier samt en Militærpolitigrunduddannelse. Derudover er der en MP-station geografisk opdelt i henholdsvis Aalborg og København.
Om stillingen
Stillingen er operativ og omfatter primært tjeneste på MP-stationen på Marinestation Holmen, herunder ledelse og indsættelse af vagthold, administration, planlægning af øvelser og træning. Du vil opleve en stor grad af selvstændighed i dit arbejde, hvorfor du skal være handlekraftig og besidde en god metodisk og analytisk sans. Du refererer til stationslederen ved MP-stationen og indgår i ledelsesgruppen, bestående af otte befalingsmænd.
En stor del af din arbejdstid vil foregå som vagttjeneste, primært opdelt i 12 timers vagter og som såkaldt kontinuerlig tjeneste. Du skal kunne udsendes i internationale missioner. Stillingen er værns fælles.
Om dig
Du skal have gennemført grundlæggende sergentuddannelse eller være vurderet egnet til dette. Det er et ufravigeligt krav, at du er militærpolitiuddannet og det forventes, at du har en solid og bred baggrund fra tidligere tjeneste ved Militærpolitiet, herunder gerne erfaring fra internationale missioner.
Desuden skal du kunne skabe gode samarbejdsrelationer til kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, civile som militære. Du skal have gode dansk- og engelskkundskaber skriftligt såvel som mundtligt.
For at komme i betragtning til stillingen, skal du være militærpolitiuddannet, have kørekort til min. kategori B., og det er desuden ønskeligt, at du har udrykningskursus.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i København.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder ved MP-stationen, chefsergent Hans Hartmann Frederiksen tlf. 728 37341 (mail: TRR-MP-420A@mil.dk).
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 26. marts 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest derefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET OG MILITÆRPOLITIET
Trænregimentet er Hærens største myndighed, og tæller op mod 2000 medarbejdere i de perioder hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet. Det giver os et godt kendskab og lokalt engagement ved vores kunder rundt om på landets kaserner.
Find mere information om Militærpolitiet på vores Facebook side og www2.forsvaret.dk/omos/organisation/militaerpolitiet/Pages/forside.aspx
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk