Har du interesse for forsyningstjeneste og ønsker du at være en del af spændende og afvekslende tjeneste i en selvstændig og operativt indsat enhed, hvor der stilles høje krav til disciplin? Så er dette jobbet som næstkommanderende forsyningssektionen (NK/FS) ved Vagtkompagniet noget for dig.
Om os
Vagtkompagniet har, som selvstændig underafdeling under Chefen for Den Kongelige Livgarde, primært til opgave at gennemføre ydre bevogtning af Hans Majestæt Kongen og dennes familie, omkring de kongelige slotte og palæer. Kompagniet er således indsat til løsning af en skarp national operativ bevogtningsopgave, på alle tider af døgnet, hver dag, året rundt.
Når kompagniet indsættes i bevogtningsopgaver om Kongehuset, underlægges vagtstyrken Hans Majestæt Kongens Adjudantstab.
Vagtkompagniet er også indsat til bevogtning af Livgardens Kaserne i København, ved Rosenborg Slot, og i Kastellet. Slutteligt løser kompagniet ceremonielle opgaver for Kongehuset og Forsvaret i ind- og udland.
Kompagniet består af ca. 360 værnepligtige gardere, der bestrider tjenesten i fire måneder ad gangen. Yderligere indgår ca. 100 fastansatte i kompagniet.
Personellet er fordelt på en Kommandodeling, fire Vagthold og et professionelt Tambourkorps. Hvert Vagthold består af en vagtholdsfører (seniorsergent), en næstkommanderende (oversergent), 9 til 11 sergenter samt ca. 90 gardere.
Forsyningssektionen er en del af kommandodelingen. Sektionen består af en oversergent, en sergent og 6 konstabler samt 5 værnepligtige. Sektionen varetager alle logistiske opgaver til støtte for Vagtkompagniets løsning af pålagte opgaver, herunder særligt vagten om Hans Majestæt Kongen og de kongelige slotte og palæer.
Vagtkompagniet har til huse på Livgardens Kaserne i København, centralt beliggende nær Rosenborg Slot og Nørreport station.
Om stillingen
Som Næstkommanderende i Forsyningssektionen er du sammen med forsyningsbefalingsmanden ansvarlig for Vagtkompagniets logistiske tjeneste, herunder drift af materiel, køretøjer, våben og ammunition. Derudover varetager sektionen transport- og vedligeholdelsestjeneste, gennemfører transport af farligt gods, samt rådgiver kompagniets ledelse såvel som ansatte herom.
Dine primære opgaver vil være følgende:
Daglig indsættelse af forsyningssektionen til støtte for kompagniets operationer i koordination med Forsyningsbefalingsmanden.
Forestå og planlægge personeltransport i hele landet, såvel som i udlandet, i koordination med Forsyningsbefalingsmanden.
Forestå kørselstjenesten ved kompagniet.
Sagsbehandling af færdselssager samt af Tabs- og skadesmeldinger.
Sagsbehandler inden for områderne materielforvaltning, mønstringsvirksomhed, normeringssager m.m.
Forvaltning af materiel i DEMARS. Bestille varer, modtage varer, afskrive varer, flytte rundt på materiel i organisationen.
Du refererer direkte til Forsyningsbefalingsmanden som du vil arbejde tæt sammen med i det daglige. Du er i stand til at navigere og arbejde med alle personelgrupper, i alle aldre.
Du kommer både til at arbejde selvstændigt og sammen med kompagniets O-gruppe samt med nøglepersoner på Garderkasernen i Høvelte.
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt inden for koordination, planlægning og styring af forsyningssektionens opgaver.
Stillingen kræver en stor grad af ansvarsbevidsthed, en god holdning og en stor grad af fleksibilitet.
Om dig
Det er et krav, at du har gennemført den grundlæggende sergentuddannelse, og vi ser meget gerne, at du har et par års erfaring som sergent, alternativt er du er en erfaren konstabel med logistisk erfaring som kan ansættes på en uddannelsesaftale med henblik på at blive sergent.
Det er et stillingsmæssigt krav, at du har kørekort kategori B og C.
Det er ønskeligt at du har gennemført Blåt Kursus for sergenter (Q 1699908) og du kan med fordel have været vagtgående garder (Q01699881 og Q01699879).
Det er derudover ønskeligt at du har kørekort kategori C/E og D, DeMars grunduddannelse, myndighedsbeholdning og en uddannelse som forsyningsbefalingsmand. Endvidere er det ønskeligt at du besidder gyldigt ADR certifikat til stykgods (inkl. klasse 1) samt supplement klasse 1 militær.
Du må gerne tidligere have forrettet tjeneste i internationale operationer, og/eller tjeneste som gruppefører i Hærens reaktionsstyrkeuddannelse eller i Stående reaktionsstyrke.
Du er loyal, fagligt velfunderet og stræber altid efter, at levere gode opgaveløsninger og resultater. Du ved, at dit veludførte arbejde betyder at kompagniet får de bedste muligheder for en optimal opgaveløsning.
Du kan lide at arbejde i en enhed, hvor faglig dygtighed er i højsædet. Du har ordenssans og er samarbejdsorienteret. Du har en god omgangstone, kan tage styring og føre kontrol. Du besidder initiativ, således at du selvstændigt forstår at udnytte rammerne for arbejdets udførelse og din tid bedst muligt.
Arbejdspresset er vekslende og kan i perioder være højt, hvilket du har det fint med.
Du ønsker at tage aktivt del i de sociale arrangementer i kompagniet, som er vigtig for sammenholdet i en til tider travl hverdag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Dit faste tjenestested er København.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forsyningsbefalingsmand oversergent Martin Bau på telefon 26 39 44 05, alternativt kompagnibefalingsmand chefsergent Carsten Mantler på telefon 41 87 83 44.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5141 eller på mail FPS-MEZ@MIL.DK
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 26. marts 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er til besættelse 1. maj 2025 eller snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.