Kan du balancere drift og udvikling, og er du klar til et spændende job i varierende omgivelser?
Så tilbyder vi en stilling som næstkommanderende ved Aircraft Maintenance Squadron (AMS), Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg.
Om os
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly, C-130J og CL-604. Vi træner og opstiller bidrag, til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.
Vi prioriterer, at vores medarbejdere har det godt, og at der, trods hverdagens travlhed, er mulighed for personlig og faglig vækst. Du bliver en del af et godt hold med gode og engagerede kollegaer.
Om stillingen
Du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam, hvor du som næstkommanderende vil være en central person i eskadrillens opgaveløsning og udvikling.
I samarbejde med dokledelsen, vil du bidrage til flyvetimeproduktionen gennem løbende optimering af processer og procedurer, samt den faglig udvikling af eskadrillens ca. 95 medarbejderne, så wingens beredskab kan opretholdes.
Du vil i et samarbejde med eskadrillechefen sikre, at AMS kan løse sine opgaver i dag og i fremtiden. Du er den faste sparringspartner for både eskadrillechefen og mellemlederne, og du skal være det faste holdepunkt i udvikling af organisation og ledelseskraft.
Opgaverne på ATW forventes i fremtiden, at stige i omgang såvel som kompleksitet. Det forventes derfor af dig, at du kan bidrage til, at gøre strategi til handling samtidig med at du understøtter de daglige operationer ledelsesmæssigt, så vel som administrativt.
Vi tilbyder en inspirerende og varieret stilling, hvor du har mulighed for både faglig og personlig vækst. Din indsats er relevant, og din hverdag er præget af skiftende opgaver.
Dine kollegaer løser deres opgaver med høj professionel stolthed, og det vil de forvente, at du også gør. Kan du godkende den forventningsafstemning, så bliver du en del af et fleksibelt, velfungerende og konstruktivt arbejdsfællesskab.
Om dig
Vi forventer, at du er en struktureret og selvstændig kaptajn, der kan fungere i et arbejdsmiljø med omskiftelige arbejdsopgaver og prioriteter.
Såfremt du er optaget på, eller er vurderet egnet til MMS, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Det er ønskeligt, at du har en teknisk eller logistisk baggrund – eksempelvis teknisk officer fra flyvevåbnet eller søværnet. Derudover forventes det, at du har gode kompetencer inden for ledelse og kommunikation og kan kommunikere i både skrift og tale.
Du skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til NATO SECRET, ligesom du skal være parat til og vurderet egnet til udsendelse i INTOPS.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ATW, AMS CH KN Kasper Corneliusen på telefon 2157 4008 eller mail ATW-AMS-001@fiin.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Betina Koch-Søfeldt, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9128.
Ansøgningsfristen er den 11. maj 2025 og ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret, i samarbejde med afgivende chef.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
OM AIR TRANSPORT WING AALBORG
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere. ”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk