Jydske Dragonregiment
Forsyningsbefalingsmand til stabskompagniet i Holstebro

Forsyningsbefalingsmand ved Stabskompagniet/II Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment

Er du oversergent med fagligheden i orden og lysten til at arbejde med operativ logistik og være fører for en velfungerende forsyningssektion? Så har vi brug for dig!

Forsyningssektionen er en del af kommandodelingen i Stabskompagniet. Derudover består Stabskompagniet af en stabsdeling, bjærgningssektion, finskyttesektion og en panserværnsmissildeling.  På øvelser og under operativ indsættelse vil Stabskompagniet vokse til dobbelt størrelse med tilgang af enheder udefra. Stabskompagniet og forsyningssektionen går en spændende og travl periode i møde med forberedelser frem mod beredskab i 2027. Det betyder et stort fokus på uddannelse af Stabskompagniets indsættelse i operative aktiviteter i rammen af bataljonen.Kompagniet er kendetegnet ved en respektfuld og fri omgangstone i hverdagen og et godt samarbejde på tværs af delinger og sektioner. Alle enheder i STKMP er specialister, hvilket fordrer en stor grad af selvstændighed hos alle. Vi lægger vægt på altid at optræde professionelt, hvorfor udviklingen af den enkelte soldat har stor fokus i kompagniet. Det betyder, at du vil have gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer i denne stilling.

Som Sektionsfører er du kompagniets faglige ekspert på forsyningstjenesten og materielforvaltning. Du vil blive fører for en velfungerende sektion med gode og selvstændige forsyningshjælpere, som varetager forsyningstjenesten i kompagniet ved at tilvejebringe den logistiske støtte, både under operativ indsættelse, såvel i den daglige tjeneste til kompagniets sektioner og delinger.Forsyningssektionen er kampafgørende for at få hverdagen til at hænge sammen for resten af kompagniet og du bliver derfor en helt naturlig del af uddannelsesplanlægningen, sammen med kompagniets chef og næstkommanderende. Dette ud fra gældende bestemmelser og love, hvilket stiller krav til fleksibilitet og en høj faglighed inden for forsyningsforvaltningen.

Du er oversergent med en stærk faglig base. Du er selvstændig, initiativrig og er interesseret i at være operativ. Du har erfaring med forsyningstjeneste og gerne med materielforvaltning, herunder ADR og SAP/DeMars.Det vigtigste er dog, at du er forberedt på at dygtiggøre dig inden for den logistiske tjeneste og har lysten til at være sektionsfører i en operativ enhed, hvor fokus også er på uddannelse indenfor de mere gængse fagområder, såsom skydning, førstehjælp, signaltjeneste, orientering og idræt.   

ANSÆTTELSESVILKÅR:
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal kunne kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav, samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for kompagnichef kaptajn Brian Klejn-Christensen på telefon 23625720 eller på mail JDR- 2B-000A@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Eva Olesen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 2480 4787 eller mail FPS-EOL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 25. maj 2025.
Stillingen er til besættelse 1. juli 2025 og/eller hurtigst muligt..

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
 

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT

Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.

Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.

Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”. 

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Fakta

Application due
25-05-2025

Start date
01-07-2025

Work hours


Position category


Position type

Workplace
Vestjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print