Har du naturlig autoritet og vilje til at være rollemodel for alle befalingsmænd og til at indgå i Batteriets Command Team? Så har DU dét, der skal til, for at være batteribefalingsmand ved Danske Artilleriregiment!
Om os
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.
1. Artilleriafdeling yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau. 1. Artilleriafdeling vil i de kommende år, få nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.
1. Ildstøttebatteri består af en batteritrop med chef og næstkommanderende, en kommandodeling med kommando-, forsynings- og vedligeholdelsessektioner, en føringssektion med Joint Fires Cells (JFC), en observationsdeling med observationshold og Tactical Air Control Party (TACP), en tung morterdeling, og en kanonlinje med to halvbatterier.
Om stillingen
Som batteribefalingsmand (BTBM) bliver du en del af batteriets Command Team, og dermed en nærtstående rådgiver og vejleder for batterichefen.
Det forventes, at du som BTBM, objektivt og rettidigt udfordrer processer og procedurer, så batterichefen har det bedste grundlag at træffe beslutninger ud fra.
Som batteriets faglige samlingspunkt, skal du løbende føre tilsyn med gennemførelsen af batteriets uddannelse, herunder kontrollere og rådgive i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen.
Som delingsfører for kommandodelingen, skal du gennemføre uddannelse og kontrol af egen deling og støtte batteriet i rammen af enhedsuddannelse og aktiviteter. Når batteriet er taktisk indsat har du som delingsfører ansvaret for indsættelse, føring og kontrol ved batteriets kommandostation og forsyningspunkt (R3P).
BTBM er ansvarlig for at administrationen i BT kører efter gældende regler.
BTBM har en tæt kontakt til alle batteriets befalingsmænd, og skal derfor, som mentor og rådgiver, være med til at udvikle befalingsmandskorpset i dialog med Regiments- og Afdelingsbefalingsmanden.
Om dig
Du er seniorsergent eller oversergent, med minimum 6 års tilfredsstillende tjeneste som oversergent og vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent.
Ved indtræden i stillinger som seniorsergent, skal du have eller erhverve dig følgende kompetencer:
Føring:
- Skal kunne varetage føring og ledelse, herunder udvise fysisk og psykisk handlekraft, for at fastholde undergivnes fokus på opgaveløsning.
- Skal kunne tage ansvar for og kontrollere, at enheden lever op til Forsvarets værdier om etik og moral, herunder diversitet, disciplin og adfærd.
- Skal kunne varetage føring, herunder afgøre relevansen af opgavers enkeltdele som et led i styring, prioritering og fordelingen af pålagte opgaver til underlagte førere, følge op med kontrol af kvaliteten og rettidigheden af løsningen samt korrigere, hvis resultater i enheden ikke er tilfredsstillende.
Ledelse:
- Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser, herunder initiere gennemførelsen af deleelementer fra projekt- og stabsbeslutninger i egen enhed.
- Skal kunne varetage ledelsesfunktioner og sikre en effektiv opgaveløsning ved enheden i praksis nære problemstillinger og strategiske beslutninger.
Uddannelse:
- Skal kunne indgå i udviklingen af underordnet og sideordnet personels faglige og personlige kompetencer ud fra enhedens uddannelses- og udviklingsbehov.
- Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser og herunder bidrage til uddannelsesforløb for dansk og udenlandsk militært personel.
- Skal kunne identificere og udvikle egne udviklingsbehov, herunder opsøge kompetenceudvikling under vejledning fra egen samtaleleder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Oksbøl Kaserne.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsergent Morten Nørgaard Nielsen på telefon 4138 7232 eller via mail: DAR-1A-AFDBM@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er søndag den 1. juni 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse 1. juli 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA besidder moderne artilleripjecer, raketkastrerer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.
Om Oksbøl Garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk .
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Gitte Sydbøge, gsyd@varde.dk, 2449 3644.