Beredskabsstyrelsen logo
Centralt kontor i Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter søger administrativ medarbejder

Har du lyst til at gøre hverdagen lettere for dine kollegaer? Motiveres du af, en hverdag med en kombination af rutine, faste deadlines og ad hoc opgaver? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os
Vi er cirka 25 dygtige medarbejdere, der er bredt sammensat i forhold til køn, anciennitet og baggrund. Vi er et kontor med fokus på udvikling og vi tilstræber klart formulerede forventninger til hinanden og god sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Vi værdsætter samtidig faglig sparring, et godt læringsmiljø, kollegialt sammenhold og et personligt engagement i hinanden højt.

I kontoret er der 4 teams – ét IT/Sikkerhedsteam, ét Administration team, ét Etablissement team og ét Materiel og Logistik team.

Du kommer til at indgå i et uformelt og engageret miljø i tæt tværgående samarbejde mellem de 4 teams, hvor ikke to dage er ens.

Om stillingen
Vores opgave er at understøtte forskellige administrative opgaver for både hele og dele af beredskabsstyrelsen. Det er en hverdag der i høj grad er præget af både rutineopgaver, controlling, faste deadlines og et højt serviceniveau. Vi hjælper både kolleger og ledere med relevant vejledning i forhold til lovgivning m.m. på områderne journalisering/ESDH, tid- og personaleadministration, brugeradministration i forskellige systemer og struktur.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for offentligt administration samt erfaring med lignende områder. Det er en fordel, at du har kendskab til SAP-løsninger, MS Office pakken og EDSH-systemer.

Du opnår gode resultater i rollen her, hvis:

  • Du er en engageret person, der ser frem til nye og spændende opgaver.
  • Du er god til at arbejde sammen med andre og opsøger muligheder frem for begrænsninger.
  • Du kan skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer, og kan samarbejde med kolleger med forskellige baggrunde.

Du skal i stillingen være indstillet på rejseaktivitet, da kontorets aktiviteter er fordelt over hele landet.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Ansættelsesområdet er Beredskabsstyrelsen, som er placeret under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Arbejdsstedet er Beredskabsstyrelsen, Datavej 16, 3460 Birkerød.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. 

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Fungerende Chef for Kapaciteter, Sikkerhed og Drift, Lars Enevoldsen på telefon 22 85 48 17, eller Teamleder for administrationselementet Eva Sejr Herbstman på telefon 29 39 17 84.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 25. april 2025. Samtaler afholdes herefter.

Du skal ansøge stillingen via linket. Vi beder dig vedhæfte relevante dokumenter.

I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen beskæftiger sig med at håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner. Det omfatter bl.a., at Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Dertil har Beredskabsstyrelsen ansvaret for en række operative kapaciteter og opgaver vedrørende beredskabskommunikation. Styrelsen varetager ligeledes opgaver vedrørende sikkerhed og beredskab på havet.

Beredskabsstyrelsen har hovedsæde i Birkerød, men består af medarbejdere og opgaver, der er forankret over hele landet.

Fakta

Application due
25-04-2025

Start date
01-06-2025

Work hours
37

Position category


Position type
Administrativt arbejde
Civile stillinger

Workplace
Nordsjælland

Workplace


Contact
Mia Nordbeck Carlsson 
HR-Konsulent
Lars Enevoldsen 
CHEF
 
 
Share/Print