Vil du være en del af fremtidens Flyvevåben?
Fighter Wing Skrydstrup (FW) søger en forsyningsassistent der sætter god service i højsæde, er proaktiv og ansvarsbevidst i opgaveløsningen. Har du erfaring med lager og logistik, gerne flyoperativ, og har du gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser? Så er du måske vores nye kollega.
Om enheden
Logistic Support Squadron inkluderer samtlige funktioner, der støtter op om flyvedligeholdelse, herunder værksteder til reparation af alle typer køretøjer og jordudstyr, vedligeholdelse af flyvestationens tårn og radarer, flytankning samt SCM.
SCM har ansvaret for den samlede forsyningskæde ved FW, Tool Control i forbindelse flyvedligeholdelse inklusiv kalibrering, samt udarbejdelse af deployerings- og pakkeplaner i tæt samarbejde med interne og eksterne myndigheder. Opgaverne løftes af et stærkt hold af kompetente medarbejdere der alle bærer et stort engagement, har høj faglighed, og alle medarbejdere kan arbejde selvstændigt.
Om stillingen
Stillingen byder på mangeartede opgaver inden for materielområdet og du vil ofte arbejde i tæt relation til det tekniske personel. Du vil indgå i et stærkt team, hvor du vil have alsidige opgaver i dagligdagen.
Dit daglige arbejde i Base Warehouse vil blandt andet omhandle modtagelse af materiel, kontrol, oplægning, udlevering samt returnering af materialer i relation til flyvedligeholdelse. Du vil arbejde med udfærdigelse af relevante dokumenter til transport, herunder farlig gods dokumentation.
Du vil indgå i forskudt tjeneste for bemanding af F-35 Base Warehouse i forbindelse med afflyvning og flyvedligeholdelse.
Om dig
Vi ser helst at du er militært ansat og uddannet forsyningsassistent med svendebrev som Logistikassistent eller Lager- og Logistikoperatør. Du kan også være militær ansat og villig til at gennemføre uddannelsen til Logistikassistent/Lager- og Logistikoperatør.
Mundtlig og skriftlig kommunikation vil ofte foregå på engelsk, så det vil være en fordel, hvis du er god til engelsk.
Du kan arbejde selvstændig, og er som person udadvendt, fleksibel, serviceminded og omstillingsparat. Du evner at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af en organisation, og du har en god ordenssans og tænker kvalitet ind i den samlede opgaveløsning.
Du er godkendt eller kan godkendes til udsendelse i internationale operationer (INTOPS).
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i INTOPS med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske krav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres fuldt egnet til INTOPS.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SSG Lars Ole Larsen, Supply Chain Management Stab ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon 72849142.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 9. maj 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat 1. juni 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Fighter Wing
På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Magnus Fink Nielsen tlf.: 24660312.
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.