Fighter Wing
Sagsbehandler til Planlægningssektionen i Staben ved Fighter Wing Skrydstrup

Vil du være med til at styre Fighter Wing Skrydstrup gennem transitionen fra F-16 til F-35? Er du motiveret for, at arbejde med porteføljestyring i et spændende og dynamisk arbejdsmiljø? Er du proaktiv, har overblik og gode samarbejdsevner?
Så er du måske vores nye sagsbehandler i Staben på Fighter Wing Skrydstrup.

OM OS
På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer. Derudover går Fighter Wing en spændende tid i møde i forbindelse med den kommende opbygning af Flyvestationen som kampstade.

Planlægningssektionen er en nyoprettet sektion i Staben ved Fighter Wing, hvor vi skal arbejde med fremtidsplanlægning og porteføljestyring af diverse opgaver i relation til Flyvestation Skrydstrup og Fighter Wing. Du bliver en del af et lille team, der kommer til at spille en central rolle i tæt samarbejde med vores kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af Forsvarsministeriets koncern.

OM STILLINGEN
Som sagsbehandler i Staben indgår du i Planlægningssektionen, en sektion under opbygning, der har til opgave understøtte implementeringen af F-35. Du kommer til at arbejde med porteføljestyring og koordinering på tværs, både internt ved Fighter Wing samt mellem andre myndigheder.

I stillingen som sagsbehandler vil du:

  • Skulle udvikle, organisere og vedligeholde relevante styringsværktøjer, der er med til at holdes på rette spor i udviklingen af Fighter Wing.
  • Skulle sagsbehandle relevante opgaveområder, herunder udarbejde sags- og beslutningsoplæg samt sagsfremstilling i Workzone.
  • Komme til at indgå i en ny sektion og kan dermed få indflydelse på arbejdet og opgaveporteføljen som forventes løst. Der forventes et godt sammenhold og en konstruktiv tilgang til styringen af en kompleks opgaveportefølje med mange interessenter og forskellige krav.

Du kan også få mulighed for, at blive inddraget i enkeltprojekter eller opgaver relateret til dine faglige og personlige kompetencer.

OM DIG
Du er kaptajn/kaptajnløjtnant.
Det forventes, at du har sagsbehandlingserfaring og at du har forrettet tjeneste i lignende stillinger, gerne på højere myndighedsniveau.

Alternativt er du en erfaren premierløjtnant som er i gang med/har gennemført videreuddannelse til næste niveau. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har indgående kendskab til Forsvaret og gerne Flyvevåbnet, og medbringer joberfaringer herfra.
  • Arbejder målrettet og selvstændigt med dine opgaver, inden for dit eget område og er god til at inddrage andres viden og evner i dit eget arbejde.
  • Har gode diplomatiske evner og er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer.
  • Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, samt på dansk og engelsk.
  • Har et godt overblik, ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på præcision i dit arbejde.
  • Bidrager positivt og med godt humør til den samlede opgaveløsning, og er god til at skabe et netværk på tværs af organisationen, byggende på gensidig respekt.
  • Trives med at arbejde selvstændigt med komplekse opgaver i en omskiftelig hverdag, på tværs af myndigheder med, til tider, højt arbejdspres og korte deadlines.

Din værnsbaggrund er ikke afgørende, idet det er dine personlige, faglige og sagsbehandlingsmæssige kompetencer, der tillægges størst betydning ved besættelse af stillingen.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit daglige tjenestested er Fighter Wing på Flyvestation Skrydstrup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den sektionschef Dennis Friis på telefon 5141 8135.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail FPS-JUK@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2025. Samtaler forventes afholdt snarest herefter.
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2025 eller snarest herefter.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FIGHTER WING
På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.

Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker. 

Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.

Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Magnus Fink Nielsen tlf.: 2466 0312.

I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.

Fakta

Application due
20-05-2025

Start date
01-08-2025

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Sydjylland

Workplace


Contact
Julie Kastoft-Christensen 
HR-konsulent
Dennis Friis 
Sektionschef
72844855
51418135
 
 
Share/Print