Hærens sergentskole
Lærer til Taktiksektionen under Videreuddannelsesafdelingen ved Hærens Sergentskole i Varde

Er du knivskarp inden for taktik, har du lyst til at blive endnu skarpere inden for området, og er du en dygtig underviser?
Så kan vi tilbyde dig en spændende stilling, hvor du kan være med til at uddanne og præge fremtidens mellemledere i Hæren.

Stillingen giver gode muligheder for at udfordre og udvikle egne kompetencer inden for taktik og uddannelse.

I stillingen får du mulighed for at underbygge kvaliteten af den Militære Akademiuddannelse hhv. Oversergentuddannelsen i Hæren.

Om os
Videreuddannelsesafdelingen ved Hærens Sergentskole er en underafdeling under skolechefen.

Kerneopgaven for Videreuddannelsesafdelingen er videre- og efteruddannelse af mellemledere inden for ledelse, føring og uddannelse i Hæren. 

Videreuddannelsesafdelingen er herunder ansvarlig for følgende:

  • Uddannelse af oversergenter til Hæren i rammen af Oversergentuddannelsen.
  • Videreuddannelse af mellemledere til Hæren i rammen af den Militære Akademiuddannelse.

Vi har en stor kontaktflade med myndigheder inden for Hæren, ligesom vi har et tæt samarbejde med de øvrige værn og Beredskabsstyrelsen i rammen af organisationen for den Militære Akademiuddannelse.

Vi er organiseret med en chef (major), en næstkommanderende (major), tre faggruppeledere (kaptajn/chefsergent), 10 lærere (premierløjtnant/chefsergent/seniorsergent/afdelingsleder 2), og snart vil vi blive opnormeret med yderligere to lærerstillinger (seniorsergent).

Videreuddannelsesafdelingens medarbejdere er dedikerede og specialiserede, og på professionel vis, inden for en fri ramme i et uhøjtideligt og muntert miljø, leverer de meget solide og efterspurgte produkter.

Hos os er der højt til loftet, og udvikling og innovative idéer er meget velkomne.

Til trods for vores fokus på egne specialer, støtter vi naturligvis hinanden på tværs af fagområder og -sektioner; det giver mulighed for adspredelse i stillingen og støtte fra og til kollegaerne.

Der er en forventning om, at man som medarbejder omsætter sine ideer til praksis, og at man aktivt bidrager til at fastholde en praksisorienteret tilgang på uddannelserne.

Hos os er både militære og civile kompetencer velkomne, og vi prioriterer og investerer gerne i relevant efteruddannelse og/eller videreuddannelse af vores medarbejdere.

Psykiske arbejdspladsvurderinger, trivselssamtaler, ledelsesevalueringer, en lav personaleomsætning, et lavt sygefravær og kollegaernes indbyrdes gode sociale relationer – også i fritiden – underbygger det, som vi allerede ved; der er tale om en rigtig god arbejdsplads.

Om stillingen
Stillingen bliver ledig pr. 01. maj, idet den nuværende stillingsindehaver efter ansøgning har fået en anden stilling i Taktiksektionen.

Til stillingen som lærer i Taktiksektionen forventes følgende arbejdsopgaver at høre:

  • Undervisning på modulet Grundlæggende Taktik i Hæren under den Militære Akademiuddannelse – på sigt også modulet Hæren i Krig, når dine kompetencer giver mulighed for dette.
  • Støtte til Videreuddannelsesafdelingens øvrige moduler i rollen som lærer under den Militære Akademiuddannelse samt bl.a. støtte til modulet Oversergent i Felten under Oversergentuddannelsen.
  • Vejledning og eksamination under modulet Grundlæggende Taktik i Hæren.
  • Generel koordination internt på Hærens Sergentskole, eksternt med andre myndigheder samt på tværs af organisationen for den Militære Akademiuddannelse.

Listen over arbejdsopgaver er ikke udtømmende, ligesom den ikke er absolut, idet vi løbende tilpasser opgaverne ud fra dine kompetencer og ønsker.

Det betyder også, at vi ikke forventer, at du kan løse førnævnte opgaver fra og med 1. arbejdsdag; vi udarbejder i samarbejde med dig en udviklingsplan, der medfører, at du på sigt kan varetage opgaverne.

En del af vores undervisning gennemføres som blended learning. Det betyder, at du i lærerrollen, i perioder, vil kunne anvende både hjemme- og satellitarbejde under de studerendes fjernundervisningsperioder.

Du vil generelt få gode muligheder for at anvende hjemme- og satellitarbejde, idet vi tror på, at den gensidige fleksibilitet kan være medvirkende til en øget arbejdsglæde. 

Om dig
Du er seniorsergent eller oversergent med solid erfaring fra strukturen og en stor interesse for taktik og uddannelse.

Hvis du er oversergent er ansættelsen betinget af indgåelse af en uddannelsesaftale mhp. senere udnævnelse til seniorsergent, når de formelle krav til udnævnelsen er opfyld.

Du har forrettet varierende tjeneste, og du har en bred og solid praktisk erfaring inden for det taktiske område.

Du er god til at lære fra dig og har lyst til at forme Hærens mellemledere.

Du formår at motivere og inspirere mennesker, og du lever op til Hærens befalingsmænds kerneværdier, hvilket betyder, at du kan motivere, forme, uddanne og udvikle vores elever og studerende gennem det personlige eksempel.

Du er fleksibel og har gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Det vigtigste er dog, at du har lysten til at gøre en forskel i stillingen.

Vi ser gerne, at du har gennemført modulet Grundlæggende Taktik i Hæren med gode resultater.

Du er om nødvendigt rede til at videreuddanne dig inden for taktik og ledelse i rammen af den Militære Diplomuddannelse, ligesom du skal være villig til på sigt at gennemføre Føringskursus.

Vi har en forventning om, at du har gennemført eller som minimum på sigt gennemfører en hel diplomuddannelse inden for et ift. stillingen relevant område. Det kan f.eks. være en diplomuddannelse inden for pædagogik eller ledelse.

Vi også er positive over for dit evt. ønske om videreuddannelse på masterniveau.

Derudover forventer vi, at du finder det ganske naturligt, at du efter behov supplerer dine kompetencer med relevant faglig efteruddannelse.

Hærens Sergentskole stiller selvfølgelig både økonomi og tid til rådighed for din uddannelse.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested er Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Videreuddannelsesafdelingen, major Martin Grigel Vester på mail FAK-HS-VUACH@MIL.DK eller på telefonnummer 25 23 79 66. 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Personelkommandoen på mail FPS-MEZ@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 11. maj 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på www.fak.dk

Fakta

Application due
11-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Sydjylland

Workplace


Contact
Martin Grigel Vester 
 
 
 
Share/Print