Trænregimentet
Chef for kursussektionen ved Trænregimentets Tjenestegrensafdeling

Brænder du for uddannelsesområdet - Vil du være med til at skabe rammerne for god uddannelse, herunder udvikle og planlægge Forsvarets og Trænregimentets kurser nu og i fremtiden? - Så har Tjenestegrensafdelingen ved Trænregimentet jobbet til dig.

Om os
Kursussektionen er en del af Trænregimentets Tjenestegrensafdeling der består af i alt 62 medarbejdere fordelt på fire sektioner – en styrkeudviklingssektion for Logistik, en styrkeudviklingssektion for Militærpoliti, et Tjenestegrensinspektørelement og Kursussektionen. Formålet med afdelingen er, at styrke fagligheden ved Logistiktropperne og Militærpolitiet samt at styrke evnen til at bidrage til Forsvarskommandoens og Hærkommandoens udviklingsvirksomhed samt varetage Trænregimentets egen udviklingsvirksomhed.

Tjenestegrensafdelingens hovedopgaver er at understøtte og bidrage til Forsvarets udviklingsvirksomhed inden for Logistik og Militærpoliti, gennemføre kursusvirksomhed for Logistik i Hæren og køreruddannelser og enkeltmandsuddannelsesområdet inden for Forsvaret samt støtte Tjenestegrensinspektøren for Logistik i Hæren og Militærpoliti i Forsvaret med kontrolvirksomheden.

Kursussektionen ved Tjenestegrensafdelingen varetager Hærens kursusvirksomhed inden for logistik og Forsvarets kurser inden for køreruddannelses- og enkeltmandsuddannelsesområdet.
Sektionen består i alt af 33 medarbejdere fordelt på fire elementer – et ledelseselement med en major som sektionschef og en seniorsergent som koordinerende sagsbehandler, et Forsynings-, Transport, og Våbenkursuselement, et Bjærgnings-, Vedligeholdelses- og Køreruddannelseselement samt et Sanitets- og Enkeltmandsuddannelseselement.

Om stillingen
Din primære opgave bliver at virke som chef for kursussektionen. Dette indebærer ledelses-, materiel- og køretøjsansvar. Du skal skabe rammerne for rekruttering, fastholdelse samt udvikling af en specialiseret instruktørkapacitet, der kan anvendes til uddannelsesvirksomhed og kursusvirksomhed i Hæren og Forsvaret.

Du skal tilsikre varetagelsen af et helhedsorienteret og kapacitetsnært fagansvar i samarbejde med de øvrige sektioner i afdelingen.
Kursus- og uddannelsesansvaret dækker blandt andet over tilrettelæggelse, planlægning, gennemførelse, kontrol og evaluering af:

  • Våbenkurser for sergenter, oversergenter, premierløjtnanter samt kaptajner ved logistiktropperne.
  • Forsvarets køreuddannelser.
  • Hærens sanitetsuddannelser for både enkeltmand og faglærer.
  • Hærens bjærgningsuddannelser, hjul.
  • Forsynings- og transportuddannelsen.
  • Forsvarets enkeltmandsuddannelser (EMU).
  • Deployeringskurser for planlægger og udførende.
  • Uddannelse af udsendte stabe mv.

Du skal bidrage til sagsbehandling og analyser på tværs af afdelingen inden for udvikling af teknologi, organisation, doktrin og uddannelse ved logistiktropperne.
Du skal bidrage til kontrollen af uddannelse i samarbejde med Tjenestegrensinspektørelementet for logistik og militærpoliti.

Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Om dig
Du er major (M331), alternativt kaptajn der er nær afslutning af MMS. Du besidder erfaring og kompetencer inden for uddannelsesplanlægning og har særdeles gode kompetencer og viden inden for hele uddannelsesområdet. Erfaring fra tjeneste ved en stab med planlægning, styring og/-eller ressourceallokering vil være en fordel. Du kan lide udfordringer på flere niveauer med erfaring fra tjeneste ved en eller flere af
Hærens enheder. Du har en god helhedsforståelse og evner at se alternative muligheder i en given opgaveløsning. Du er god til at sparre med kollegaer på alle niveauer og inddrage andre perspektiver i dit arbejde.

Du trives godt i et miljø, hvor din opgavevaretagelse indebærer koordination med Hærens myndigheder og enheder, andre værn og foranstående myndigheder.
Du formår at samle input på tværs af hele regimentet med henblik på at sikre de bedste vilkår for uddannelsesområdet.  
Du er god til at samarbejde og skabe netværk, og du bidrager til at vedligeholde et godt arbejdsmiljø i sektionen.
Du er i stand til at arbejde selvstændigt, er god til selv at tage initiativ til at løse opgaver, og du holder altid et højt fagligt niveau.
Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og du har gode og veldokumenterede evner inden for planlægning og styring.

Ansættelsesvilkår
Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte chef for tjenestegrensafdelingen OL Jakob Søgaard Larsen på TRR-TA-CH@fiin.dk eller telefon 40 700 007.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 72 819 172.

Ansøgningsfristen er 28. april 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder.

Fakta

Application due
28-04-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print