Er du en rollemodel for dine kollegaer i befalingsmandskorpset?
Kommer kollegaer og soldaterne til dig med informationer, fordi de ved at du lytter og forsøger at hjælpe med løsninger.
Brænder du for at sætte retning for befalingsmændene og kan du rådgive bataljonschefen samt 1. brigade og Trænregimentets chefgruppe om vejen dertil?
Kan du omsætte befalingsmandsstrategien til konkret tiltag til gavn for dine kollegaer, og som en del af ledelsen levere synlige resultater?
Så er du heldig, for det eftertragtede job som bataljonsbefalingsmand for Hærens største bataljon er lige blevet ledigt.
Om os
1. Logistikbataljon er primært garnisoneret på Aalborg Kaserne og indgår i 1. Brigade som dispositionsenhed. Bataljonen består ud over stab og stabsdeling af fire underafdelinger med enkelte elementer udlagt til andre garnisoner samt designeret personel fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og Forsvarets Sanitetstjeneste. De fire underafdelinger er 1. Forsyningskompagni. 2. Sanitetskompagni, 3.Vedligeholdelseskompagni og 4.Transportkompagni.
Om stillingen
Som bataljonsbefalingsmand ved 1. Logistikbataljon rådgiver og sparer du med bataljonschefen i alle væsentlige forhold vedrørende mellemledere og personel på manuelt niveau.
- Du er bataljonschefens højre hånd og har særligt fokus på en fortsat positiv udvikling og fastholdelse af enhedernes disciplin, uddannelsesmæssige niveau og taktiske formåen på enkeltmands-, gruppe- og sektionsniveau, ud fra din egen viden og erfaring fra geleddet.
- Du formår at skabe resultater gennem andre, hvor du har et stærkt samarbejde med kompagnibefalingsmændene.
- Du har blik for alle bataljonens befalingsmænd og laver sammen med cheferne og kompagnibefalingsmændene gode karriereforløb for bataljonens befalingsmænd og tilsikrer fortsat udvikling af befalingsmændenes faglighed og kapacitet.
- Du kommunikerer i øjenhøjde med bataljonens soldater, og samtidig vise vejen for dine kolleger. Du er en naturlig ”informationsmagnet” og har fingeren på pulsen i forhold til bataljonen.
- Du er bataljonschefens forlængede arm i geleddet, hvor du vejleder og fører kontrol med befalingsmændenes førervirke og mandskabsbehandling, samt soldaternes personlige fremtræden og feltmæssige optræden.
- Du skal virke som operationsbefalingsmand i på den fremskudte kommandostation under feltforhold.
- Du indgår i Trænregimentets netværk af bataljonsbefalingsmænd sammen med Regimentsbefalingsmanden, samtidig med du har et meget tæt samarbejde med Brigadebefalingsmanden.
Om dig
Du er udnævnt chefsergent.
Alternativt er du en erfaren seniorsergent som har gennemført Militær Akademiuddannelse eller tilsvarende med 60 ECTS point på niveau 5 uddannelse på kvalifikationsrammen for livslang læring. Har du som minimum et godkendt afgangsprojekt på NIV 5. der lever op til dette, kan vi lave en uddannelsesaftale.
Endvidere opfylder du som seniorsergent de foreliggende kriterier for udnævnelse, herunder besidder et højt fagligt niveau, bred erfaring samt anciennitet som mellemleder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en i seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Dit faste tjenestested vil være Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for 1. Logistikbataljon, Kim Krumbak på TRR-1B-CH@mil.dk eller telefon 20 80 75 63.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 11. maj 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen bliver ledig i maj 2025 og ønskes besat snarest muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.