Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Elektronik fagtekniker til Sensor- og Optronikværkstedet, Flådestation Frederikshavn

Er du konstabel med en elektronik faglig uddannelse? Har du lyst til at bruge din faglighed inden for et teknisk specialiseret område med mange spændende opgaver?

Så søg stillingen og bliv en del af et stærkt team.

 

Om os.

Sensor- og Optronikværkstedet er hjemmehørende i Frederikshavn. Vi er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og er et værksted bestående af flere specialværksteder. Vi er primært rettet mod det maritime, men løser også mange opgaver på tværs af værn. Opgaverne er reparation, vedligeholdelse, eftersyn, modifikation og installation af forskelligt elektronik og teknisk udstyr, samt teknisk støtte til FMI på flere specialområder.

Vi er i dag 59 medarbejder fordelt på 4 mester, 1 materiel forvalter, 12 elever og 42 meget dygtige håndværkere.

Vi kan tilbyde et godt og løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en højt kvalificeret og erfaren medarbejderstab og en god og uformel omgangstone. Et hold der samarbejder om at løse opgaverne og drive og udvikle vores værksted.

 

Om stillingen.

Du vil indgå i vores sonar og metrologi afdeling, hvor der vil blive brug for dine faglige kompetencer og evne til at sætte dig ind i nye fagområder/systemer.

Arbejdet består i installation, reparation og vedligehold af udstyr, primært i vores metrologi afdeling. Der kan være spidsbelastninger, hvor der også vil være brug for dine kompetencer til sonar opgaver eller opgaver i vores radar afdeling.

Dine snitflader vil være rettet mod dine kollegaer, ingeniører og sagsbehandlere i Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse, så vel som brugerne ude i de forskellige værn, der anvender udstyret.

Du vil opleve perioder, hvor din dagligdag ikke bliver som planlagt, da Forsvarets operative behov vil blive prioriteret før øvrige opgaver. Ligeledes må du forvente rejsedage til andre lokationer i forbindelse med opgaveløsningen.

 

Om dig.

Du har en elektronik faglig uddannelse med svendebrev, gå på mod og en god teknisk forståelse.

Hertil vil det være en stor fordel hvis du har erfaring med metrologi og radar systemer.  

Du har ligeledes gennemført en militær grunduddannelse og er konstabel eller kan umiddelbart udnævnes til konstabel.

Du har et godt overblik og helhedssyn, samtidigt med at du har sans for detaljen i komplekse opgaver inden for et højt specialiseret fagområde. Du skal ligeledes have evner og vilje til at dygtiggøre dig inden for de specifikke teknologier.
Du repræsenterer godt humør og god håndværksskik, og besidder evnen til at kunne skabe positive rammer for samarbejde i en travl og dynamisk hverdag.

Det er et krav at du har et gyldigt kørekort til kategori B.

 

Ansættelsesvilkår.

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.  

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Claus Peter Laursen på telefon 25 30 66 97.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 20. maj 2025. Stillingen er til besættelse 1. juli 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

 

Fakta

Application due
20-05-2025

Start date


Work hours


Position category


Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace


Contact
 
 
 
 
Share/Print